De 3 sidste dage

Dette indlæg bliver om de sidste 3 dage på turen. Jeg er nemlig ikke hjemme i morgen eller i weekenden, da jeg sammen med Line og noget af hendes familie tager til karneval i en by, der hedder Salina Cruz. 

Så jeg vil forsætte:

Vi kørte næsten hele dagen i bus den efterfølgende dag, da vi skulle fra Morelia til Mexico City. Det tog 6 timer. Vi fandt vores værelser, og bagefter havde vi lov til at gå ud i Mexico City alene og lave, hvad vi ville. Vi var nogle stykker, der tog ud at shoppe. Da jeg ikke rigtig tog bukser med herover, fik jeg købt nogle nye - endelig! Jeg har ikke kunnet finde nogle pæne nogle i Ixtepec. Bagefter tog vi en proppet metro over til et sted, en dreng fra Tyskland, der bor i Mexico City, kendte. Jeg følte mig helt forstoppet, så jeg købte bare et glas frisk juice til aftensmad. En lille dreng kom, tiggede og solgte slik. Da vi havde købt, så vi ham lidt senere med legetøj i hånden. Vi kom 5 minutter for sent tilbage til hotellet, men det er nu meget normalt i Mexico. Jeg følte mig helt utryg ved at gå ude på gaden så sent - og klokken var kun 22:30. Det er bare nogle lidt andre typer, der render rundt i Mexico City end i Odder. Alle klagede sig hele dagen over, hvor ondt de havde i hele kroppen efter den 6 timer lange tur på hest dagen inden. Sjældent har min krop gjort så ondt!

Dagen efter var det tid til at se på museer. Der var i sær et, jeg rigtig gerne ville ind og se. Det var en mexicansk maler, der hed Frida Kahlos hjem. Det var fantastisk at se nogle af hendes malerier. Man kunne endda se det skrivebord, hvor hun, da hun var i live, havde siddet og malet og tegnet. Hendes liv var enestående, da hun som barn kom ud for en meget alvorlig ulykke. Jeg vil anbefale jer at se en film, der er lavet om hendes liv, den hedder: Frida Kahlo. 

Bagefter tog vi på et andet museum  Det var til genæld ikke noget at skrive hjem om. Eller det er ikke noget, der interesserede mig så meget. De havde udstillet nogle af de ting, der er blevet fundet efter de mange samfund, der har været med til at skabe den mexicanske kultur. Hvilket jo lyder ret spændende. Men det var mest ler skåle og tallerkener. På billedet under kan I se et træ, der var en del af Mayaernes religion.

Jeg stod og kiggede i museets souvenir bod, da jeg pludselig hørte dansk ved siden af mig. Jeg skyndte mig at få fat på Line. Det viste sig, at det var en dansk turist gruppe, godt nok bestående af pensionister, men de talte dansk! Det var så rart at have så mange at tale dansk med, og at der var mere end en der forstod mig på dansk. Vi talte en del med dem, det lød ikke som om de brød sig så meget om Mexico, selvom folk nu er meget flinke. Det er heller ikke nemt at imponere danske turister, for Mexico er fantastisk! Bagefter gik vi videre hen for at se et slot. Vi nåede godt nok aldrig helt derhen. På vejen tog vi billeder ved englevingerne, der ses nedenfor. Vejret var virkelig godt, ligesom en rigtig god dansk sommerdag. Jeg begyndte efterhånden at glæde mig lidt til at komme hjem. Selvom det var ekstremt fedt med de andre, så er det hårdt i længden at stå tidligt op hver dag og pakke kufferten for at tage videre.

Da  alle atter var samlet i bussen, kørte vi ind til centrum af Mexico City. Der var helt vildt mange boder, og jeg har virkelig en svaghed for sådan nogle håndlavede ting. Vi kiggede på en stor katolsk kirke, hvor der i en slags vinduer ned i jorden kan ses resterne af en pyramide, der før var der. Vi havde endnu engang tid til at gå lidt rundt og kigge.

Den aller sidste dag skulle vi ud og se Mayernes. Det er et meget berømt sted, med to berømte templer, der hedder Måne - og Soltemplet. Vi slæbte os op af de virkelig stejle trappetrin. Der er ret langt op, skal jeg lige hilse og sige! De står stadig virkelig pænt, og jeg følte mig næsten som en Maya, der vandrede rundt engang for længe, længe siden. Undskyld min ikke særlig detaljerede beskrivelse, af deres historie. Min historielærer (jeg håber, du læser det her M!) talte hele tiden om 2. verdenskrig, så det vil jeg til gengæld kunne fortælle en masse om - men det har noget ikke så meget at gøre med Mayaerne. Vi tog billeder, lavede videoer og begyndte så småt at sige farvel. Vi samledes en sidste gang i bussen. Den kørte først til lufthavnen og bagefter til buscentralen. Jeg havde fået lov til at blive i Mexico City en uge mere med min værtsbror, der kom og hentede mig.

Det var slutningen, på den bedste ferie, jeg nogensinde har været på! Jeg glæder mig til den næste i maj, hvor vi skal på en strand, der hedder Cancun.

* * *

Åh jeg er død træt, klokken er snart halv to om natten og jeg skal op kl. 7 for at mødes med Line. Der skal nok drikkes noget kaffe til morgenmad for at holde en hel dag. Jeg håber, I alle er kommet godt hjem fra vinterferie!