Dag 3: tilbageblik og indkøb

Vi startede dagen, som altid, tidligt. Denne gang med morgenmads buffet, hvilket var en væsentlig forbedring fra de tidligere morgener. Bagefter skulle vi lave en opsamling på de første 6 måneder i Mexico. Vi sad alle sammen i en rundkreds og skulle lukke øjnene. Så begyndte en af de frivillige at tale med en dyb rolig stemme. Han begyndte i lufthavnen, hvor vi havde sagt farvel til vores familier. Jeg så tydeligt min familie igen, og det var faktisk ret rørende eller jeg fik lidt en klump i halsen. Vi fortsatte og mødte vores familier. Det var en ret hård start. Vi startede i skole. Ingen kunne forstå os. Alligevel begyndte vi at få venner. Vi blev bedre og bedre til spansk. Så skete der måske noget uventet. Om det var godt eller dårligt, det er jo ikke det samme i alle tilfælde. Ikke én udvekslingsoplevelse er den samme. Jeg sad helt tilbage, og følte mig stolt over, at jeg havde klaret mig igennem alt det, og at jeg er så glad for at være her. Nu er der mere tid bag mig end foran mig - det er næsten ikke til at holde ud at tænke på..
Vi lavede nogle øvelser med, hvad vi havde opnået af det, vi gerne ville opnår, og hvad vi skal bruge de sidste måneder på at opnå. Det var ret svært at få det ned på et ark, da drengene var mere optagede af at snakke om fodbold end om deres mål for fremtiden - men det lykkedes da.

Bagefter tog vi alle sammen ud i bussen og kørte omkring til små landsbyer, hvor de solgte en masse håndlavede ting. Jeg købte mig fattig i souvenirers. Jeg fik også købt en rigtig dejlig strikket trøje, da der, som sagt, er koldt i det nordlige Mexico. I hvertfald koldere - tænkte I måske ikke mener 15 - 20 grader er koldt. Jeg fik også købt noget herligt mexicansk slik, jeg er blevet helt vild med. Da det stadig er umuligt for mig at spise meget af det på en gang - da det er hammer stærkt - feder det jo heller ikke så meget.

Masken jeg holder på billedet ovenover bliver brugt til en traditionel dans. Så klæder børnene sig ud som gamle, og så danser de rundt i et tempo, der for ældre mennesker er helt urealistisk. Hvilket må se ret komisk ud.

* * *

I dag mødte jeg senere i skole, så jeg kunne vente med at stå op indtil lidt over 7. En halv time inden blev jeg alligevel vækket da hanen, der har fundet sig til rette på min vej, begyndte at gale. Det gjorde den så hvert andet minut, indtil den havde fået jaget mig ud af sengen. Jeg valgte at gå i skole, da jeg, på grund af hanen, havde god tid. Det er ellers sjældent det sker. 

Timerne gik hurtigere end de plejer, da jeg i dag begyndte at læse min første bog på spansk. Jeg forstår selvfølgelig ikke alle ordene, men jeg fatter da meningen, og jeg tror den bliver ret god, når jeg endelig kommer i gang. Efter skole tog jeg direkte hen for at sy videre på den trøje, jeg er ved at lave. Det tager godt nok lang tid, og er ikke det mest interessante i verden. Så besøgte jeg min søde bedstemor, jeg ikke har set i den tid jeg var i Mexico City og Morelia.