Dag 4: Vulkan Paricutin

Vi tog afsted fra hotellet med kufferterne pakket, da der endnu engang skulle byttes. Så kørte vi ud til et sted nær en vulkan, der hedder Paricutin - det er ikke helt nemt at udtale! 

I par fik vi delt hestene, da hestene havde en partner. Jeg har prøvet at ride før, så det synes jeg lige, jeg ville sige. Derfor fik jeg så en meget god hest, der gerne ville gå forrest. Det gjorde den så til gengæld også alt for at gøre. Jeg skulle virkelig anstrenge mig for at holde den tilbage, hvis de andre satte i galop. En pige fra Frankrig kom pludselig op på siden af min hest, der allerede løb i galop. Hendes spurtede bare endnu hurtigere, og hun kunne ikke stoppe den. Min hest synes så, det var på tide at vise, at den kunne løbe endnu hurtigere, og så satte den ellers bare fart på. Jeg trak og prøvede at læne mig tilbage, men kunne slet ikke få kontrol. 4 timers rideundervisning i Danmark har åbenbart ikke gjort mig professionel. Min fod røg ud af stigbøjlen, og jeg var lige ved at falde af. Så fik jeg den endelig stoppet, eller også stoppede den selv. Ellers gik det ret godt med at håndtere den og komme op og ned osv. uden hjælp. Det var en lang tur til vulkanen, omkring 3 timer. Solen stod lige på, og jeg var blevet noget så solbrændt, hvis ikke en ven fra Tyskland havde givet mig lidt af sin faktor 70 solcreme. Alt var helt askegråt, og nogle steder stak der grønne træer eller buske op af den gråsorte jord. Det var virkelig fantastisk at ride rundt i det på hesteryg.

 Der var en hund, der fulgte med os, efter lidt tid kom vi til et lille hus, hvor de også havde en hund. Det var en kamphund, der ikke havde ører - de var sikkert blevet bidt af. De to hunde begyndte at slås. De væltede ind i benene på de hestene, og hestene blev bange, så de forreste begyndte at løbe. Jeg kunne virkelig ikke lide at se dem slås. Blodet begyndte at løbe fra den ene, og gjorde pelsen på den anden rød. Jeg var lettet, da jeg endelig fik passeret.

 Endelig nåede vi frem til vulkanen. Der var en virkelig stejl, tæt på lodret, opstigning og så en anden vej, hvor man gik i cirkler rundt om vulkanen, hvilket var nemmere men længere vej. De frivillige sagde, at det ville være umuligt at tage den næsten lodrette vej op. Så besluttede vi os, to stædige jyder, og en dreng fra Canada om at tage den vej op, bare fordi de havde sagt, vi ikke kunne. Vi nåede omkring 20 meter op på .. 20 minutter. Det gik ekstremt langsomt. Vi fandt dog ud af, hvordan det kunne gøres lidt hurtigere. Vi nåede op efter en god time. Jeg har sjældent været så beskidt, men det var fedt, at vi havde gjort det. Vanddampe kom op fra jorden. Jeg rørte et af områderne, med damp, med hånden, det var brændende varmt. Vi satte os lidt og tog nogle billeder, inden vi gik ned igen. Vi skred og løb ned gennem alt asken, der dannede den sti, vi havde gået på. Det tog ca. 2 minutter at komme ned. 

Jeg spiste resten af mine chips, der næsten var blevet til pulver i min rygsæk. Min vanddunk havde jeg tabt, så jeg blev nød til at bede andre om vand. På vejen tilbage havde jeg ekstremt ondt i numsen efter de første 3 timer på hest. Derfor fik en dreng fra Finland, der ved hvordan man rider, mig overtalt til at bytte hest. Hans hest var en skod hest. Sadlen havde ikke stigbøjle i den ene side, så jeg ville ikke ride hurtigt. Jeg kunne ikke engang få den stædige hest til at ride hurtigt, hvis jeg ville. Så den gik ligeså stille,  og jeg blev efterladt af den gruppe, jeg skulle have været med. Vi havde redet meget hurtigt det første stykke vej, så der gik længe inden, den næste gruppe kom op på siden af mig, selvom min hest ikke ligefrem skyndte sig. Instruktøren spurgte bare, hvorfor jeg ikke fik hesten til at gå noget hurtigere. Jeg forklarede ham det med stigbøjlen, og at hesten ikke lyttede. Så sagde han bare, at det var fint nok, jeg tog det roligt så. Snart var den gruppe også ude af syne. Der blev svovlet en del på dansk der ude midt i den mexicanske natur. Instruktøren burde da have byttet min hest.. heldigvis vidste hesten, hvilken vej den skulle gå, for selv havde jeg ingen ide. Vi nåede frem til et sted, hvor nogle lokale havde en madbod. Der sad de andre og spiste. Jeg købte selv mad. Bagefter ville vi tage det sidste stykke tilbage.

 Jeg tog en eller andens hest, da jeg ikke ville efterlades igen. Jeg var blevet så beskidt, som I kan se på billedet under. Begge arme er mine, selvom farverne er ret forskellige. 

Jeg var dødtræt i bussen, men det havde virkelig været en god dag. Numsen gjorde også ret ondt. Jeg har aldrig været gladere for et varmt bad end den aften. Jeg havde fået en ny pige at bo sammen med, en fra Sweiz. Den nat faldt jeg hurtigt i søvn. Jeg vågnede ved at nogen tog min hånd. Så havde hun sat sig på min seng, og sad og stirrede på mig. Der gik lidt tid inden det gik op for mig det var hende. Så jeg spurgte, hvad hun lavede i min seng. Hun ledte efter toilettet. I et ikke særligt venligt tonefald, sagde jeg hvor toilettet var. Så åbnede hun døren, lukkede den igen og gik i seng. Skræmmende..