Da vi var tæt på, begyndte vi at se døde sommerfugle på jorden. De bedste billeder jeg har taget, er af døde sommerfugle - hvilket man heldigvis ikke kan se på billederne. Dumt at jeg afslørede mig selv.. De levende sommerfugle fløj tæt sammen inden i en indhegning. Vi tog en million gruppebilleder, hvilket virkelig trækker ud, når hvert eneste billede skal tages med 36 forskellige kameraer, så alle har et billede i deres eget. Jeg følte mig international, da jeg på vejen tilbage til bussen talte svensk, norsk og dansk på en gang. Okay, jeg talte så kun dansk, men det var ret sejt, at vi forstod hinanden på 3 forskellige sprog. Jeg var så optaget af samtalen, at jeg faldt lige på numsen, til fornøjelse for dem der stod omkring mig. Ja ja grine og gøre nar kan man altid.
Vi kørte bagefter videre til en lille landsby, hvor vi havde mulighed for at gå rundt og kigge lidt. Der var nogle rigtig hyggelige gader, men de var godt nok også stejle. Line og jeg fandt en lille hyggelig butik med hippie-ting. Jeg købte en rygsæk, posebukser, øreringe og ringe.
* * *
I dag var det den første dag i skolen. Det var ikke nemt at komme op i morges, især fordi jeg var syg det meste af natten, og derfor ikke fik sovet så meget. Min første time var med en ny matematik lærer, der startede med at understrege, at hun hader sommerfugle, blomster og hjerter - gad vide om hun også hader børn? Det kunne godt se sådan ud. Men hun hentydede vidst til, at pigerne har en tendens til at pynte deres matematik afleveringer med en masse skrammel, der ikke har noget med matematik at gøre. Tiden sneglede sig afsted, men det var rart at se alle vennerne igen efter så lang en ferie. Jeg har ingen anelse om hvad over halvdelen i min nye klasse hedder, så jeg kalder dem bare hej. Efter skole var min plan egentlig, at jeg skulle have været ude at træne med en veninde. Det blev så til kaffe, kage og indkøb i stedet. Men hvad pokker i morgen er atter en dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar