Så har jeg muligheden for at lave et lidt sentimentalt indlæg, hvor jeg kan kigge tilbage på året, der gik og derefter sende en hilsen til søens folk, hvilket min bror sagde, at dronningen glemte i år.
2012 har virkelig været et anderledes år for mig. Jeg har oplevet så utroligt meget, at jeg helt glemte, at det også var i 2012, jeg endelig fik afsluttet folkeskolen. I 2012 sagde jeg farvel til min familie, farvel til mine venner, farvel til rugbrød og flæskesteg, varmt vand, alt hvad jeg kender, alt det, der er trygt.
Til gengæld fik jeg en ny familie. Jeg havde ikke ligefrem gjort det nemmere for mig selv da jeg valgte et land, hvor jeg ikke kunne tale sproget. Efter nogle lidt hårde uger begyndte vi at forstå hinanden, jeg fik venner et helt nyt sted og lærte at acceptere, at alle ikke tænker, ligesom jeg gør.
2012 har fået mig til at smile som en åndsvag alene i mørket, 2012 har fået mig til at længes hjem, så jeg har haft tårer i øjnene. 2012 har vist mig, at jeg kan overleve hvor som helst. 2012 har lært mig at stole på mennesker, jeg slet ikke kender og ikke forstår dels på grund af deres kultur, men i højere grad pga. deres sprog. Det vigtigste 2012 har givet mig er uden tvivl 5 fantastiske mennesker, der har givet mig deres hjerter fra den første dag, og hvor er jeg taknemmelig for, at de valgte mig til at bo sammen med dem - til at blive en del af deres familie.
Jeg kan huske den foregående jul og nytårsaften. Jeg endte med at gå tidligt i seng juleaften og græd næsten hysterisk, fordi jeg var syg, og det var min sidste juleaften sammen med min familie, inden jeg tog afsted. Nytårsaften ønskede jeg, at det nye år ville bringe mig en værtsfamilie, at jeg ville lære spansk og ikke mindst, at jeg ville kunne klare mig, så langt væk hjemmefra. Alle mine nytårsfortsætter for 2012 gik i opfyldelse. Jeg føler, jeg har kendt min værtsfamilie i evigheder, og jeg frygter den dag, jeg bliver nød til at sige farvel. Det bliver hårde, end da jeg sagde farvel til Danmark, for jeg ved jo, at jeg kommer tilbage til noget, der er tæt på det, jeg forlod, men jeg har kun 1 år til at leve i Mexico - og nu er halvdelen allerede gået. Jeg håber, 2013 bliver ligeså fantastisk som 2012!
Jeg fejrede nytår med familien i min bedstemors hus. Der var piñata - min første nogensinde. Uheldigvis er det ret svært at løbe hen i menneskemængden, for at rage slik til sig, i høje hæle. Heldigvis forbarmede min tante sig over mig, og gav mig en del af sit slik. Man springer ikke ind i det nye år, men giver krammere, og ønsker hinanden det bedste i det nye år. Den første jeg gav en krammer, var min onkel, da han besluttede at gå ind i det nye år 5 minutter før alle os andre. Bagefter da klokken blev 00:00, gav jeg hele min familie en krammer. Mine værtsforældre sagde, at de elsker mig, og at jeg er mere end velkommen til at blive boende hos dem permanent (Jeg tror dog, det vil kræve en del overtalelse, at få min mor overbevist om, at jeg bliver boende i Mexico..). Da vi kom hjem kl. 04:00 eller 05:00 faldt vi allesammen om i vores senge, hvor vi tilbragte hele d. 1/1/2013.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar