Forventningerne blev sænket helt i bund, da pizzabuddet parkede ude foran hoveddøren. Diana og jeg tog til en 15 års fødselsdag, der for pigernes vedkommende er en stor fest. Pigen er ikke katolsk, men kristen og tilhører "skriger kirken" (som jeg har opkaldt den, da de skriger 4 gange om ugen, så hele vejen kan høre det) Vi blev som altid tvunget i kjoler og højehæle, og så gik vi de 20 m ned af vejen til kirken, hvor festen blev holdt.
I Danmark tager jeg altid i kirke juleaften med min familie. Til denne fødselsdag sad jeg i 4 timer og hørte udelukkende sange om, hvordan jeg bare skal lade Gud og Jehova gå ved siden af mig, og aldrig miste min vej til ondskab - så det kompenserer vidst for, at jeg ikke nåede i kirke.
Bagefter lavede vi.. igenting. Jeg troede, det var det resten af dagen skulle gå med, så jeg var egentlig så småt ved at overveje at gå i seng, da min mamá sagde, at vi skulle hen og se Jesus. Så kom julestemningen. Der var et rigtig fint kryppespil og en af de der maskiner, der bare spiller den samme skide julesang igen og igen, men det hjalp. Det blev jul. Bagefter tog vi hjem til min bedstemor, der også havde lavet et lille kryppespil. De sang og bad bønder for et lille jesus barn, jeg skulle vugge i mine arme. Hvilket var ret akavet, da jeg aldrig rigtigt har holdt en baby, og min bedstemor holdt nøje øje med og den nu blev vugget rigtigt. Vi tog hjem til os for at spise aftensmad og der var mennesker i hele spisestuen onkler, tanter, søskende og fætre men alleblev tilsidst sat ned. Jeg tror, det var kalkun eller gås - jeg har aldrig rigtig overvejet den anden mulighed efter and. Vi fik spaghetti og æble til. Desserten bestod af noget buddings snask - og bare konsistensen har gjort, at jeg aldrig har kunne spise sådan noget. Det var rigtig hyggeligt, og jeg følte, at jeg virkelig var blandt familie.
Selvom vi var dødtrætte, og klokken efterhånden havde slået 00:00, tog vi til min onkels julefest. Jeg bryder mig ikke så meget om denne onkel og tante. Min onkel var dog i vældig humør, hvilket sikkert skyldes det store indgreb, der var taget på hans tequila flaske. Min tante var derimod sig selv, så hun begyndte at give mig slanketips og sige, at jeg da ikke kunne spise mere end et kyllinglår til aftensmad, og hvad ved jeg. Bagefter fik jeg lige demonstreret, at jeg stadig ikke kan finde ud af at danse, men det var nu meget sjovt alligevel. Da vi kom hjem, faldt jeg om i min seng og sov næsten med det samme.
Jeg kan også med glæde tælle mig selv med som en af dem, der overlevede jordensundergang d. 21/12/2012, hvilket alle andre, jeg kender, også gjorde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar