I dag var det Helligtrekongersdag. Vi fik morgenmad og ikke andet, da vi skulle have plads til kage. Vi tog hen til min bedstemors hus kl. 6 med to store kager, der ligner en smule om kringle. Da mexicanere altid er sent på den, var vi allesammen samlet omkring kl. 7. Der blev delt kage ud til alle. I kagen var der gemt små hvide plastikfigurer, som den I kan se ovenover. En plastikfigur betyder, at man skal give tamales til all (tamales er en traditionel spise i Oaxaca, der er lavet af majs, kylling og mole, der pakkes ind i blade fra majs planter). Heldigvis var der mere end en, så jeg regner ikke med jeg skal købe til alle, hvilket være som at invitere 50 personer til aftensmad..
Det var rigtig hyggeligt, hele min familie er super sød, og mit spansk er så godt, at jeg kan være med i alle samtaler. Det er derfor ikke længere en smule frustrerende at være sammen med så mange på én gang.
Januarånden kom over mig i går, så jeg tænkte, det var på tide at genoptage lidt styrketræning. Min ældste værtsbror var så venlige at tilbyde mig sin hjælp. Så han lå i min seng, og blev ved med at sige, at jeg gjorde det forkert, og at jeg burde lave nogle flere. Efter en halv time eller mere lod han mig endelig slippe. Det har så resulteret i nogle vanskeligheder, hvad angår gåning i dag.
Vandet er kommet tilbage efter to dage helt uden. Hvor er jeg glad for, at det er Cheldas ansvar at få tallerkener og bestik rent, selv når der ikke er vand. I går fik vi pakket alle vores ting sammen og blokerede så min bedstemors badeværelse og hendes kabel-tv. Hvor lærer jeg dog at sætte pris, på noget så simpelt som at tage bad, når jeg nu af og til må leve uden!
Min søster begynder i skole i morgen, min ældste bror tager hjem d. 13. januar, altså om en uges tid. Den sidste bliver en uge længere, og til sidst er det bare mig helt alene tilbage i huset, som den eneste, der har en laaaang ferie - men jeg klager nu ikke! Når min skole begynder i februar, tager jeg på en YFU tur, så i midten af februar vender jeg tilbage på skolebænken efter 2 måneders fridom.
Min ven Jonas har planer om, at vi på torsdag skal spille paintball, eller hvad det nu hedder. Jeg er nu ret nervøs for alle de blå mærker, jeg helt sikkert får. Min taktik i sådan nogle situationer er nemlig at lukke øjnene godt og grundigt, og det er sjældent, det har hjulpet mig meget. Så mon ikke jeg bliver et nemt offer?
Det er endelig blevet så koldt, at det er til at sove om natten. Jeg tror endda, vi kommer helt ned på 15°. Min værtsbror har 3 nætter været overbevist om, at der ville være stjerneregn. Så jeg har siddet oppe og ventet med ham indtil kl. 03:00. Jeg så ikke en eneste stjerne falde ned fra himlen. Til sidst gav vi op og så en video på YouTube, hvilket da er næsten ligeså godt.. men det har så resulteret i et rimlig stort søvnunderskud, jeg bruger mine formiddage på at udfylde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar