Med julen kommer også Cheldas juleferie, og jeg blev næsten helt svimmel da jeg hørte, hvor mange pligter, der så blev føjet til, at jeg bare skal ordne min egen seng. Nu skal jeg vaske alt mit tøj selv - i hånden med koldt vand, vaske tallerkener osv. og så er Diana og jeg så heldige at have vundet den daglige rengøring af huset. Jeg savner allerede Chelda! I dag var hendes sidste dag, jeg klamrede mig til hendes ben, men hun slap til sidst ud af døren.
Min kontaktperson Rocio ringede for at spørge, om jeg ikke kunne komme med hende til noget konference agtigt for at fortælle om, hvad det er at være udvekslingsstudent. Hun sagde, at det ville være omkring 10 personer, og de ville stille spørgsmål, så jeg behøvede ikke forberede noget. Så jeg sagde ja. Jeg tog afsted med mine brødre. Der var en del mere end 10 mennesker - over 100. Vi ventede i 2-3 timer og hørte det ene fordrag efter det andet. Så blev det så min tur til at træde op på talerstolen, hvor jeg så fandt ud af, at det var enetale - så måtte jeg lige improvisere noget på spansk foran over 100 mennesker, hvoraf en del af dem er fra min skole. Men det gik okay, det gav da mening, hvad jeg sagde, hvis jeg skal tro mine brødre - hold nu op hvor jeg rystede!
Vi er også ved at være klar til jul - hvis man ser bort fra, at jeg ikke har købt så meget som en eneste julegave endnu. Traditionen tro skal der jo et juletræ til jul. Det var noget lidt andet end i Danmark, hvor min familie og jeg trasker ud i vinterkulden for at vælge det bedste - og når alle er enige, er følelsen som regel forsvundet i fingrene. Vi tog afsted i shorts og t-shirt kørte ned til en lokal butik og min mamá pegede meget hurtigt på et juletræ - for alt skal jo være som i Europa (hvor juletræer for det meste er hvide pga. sneen). Jeg prøvede dog at forklare, at sne smelter, så når juletræer er indenfor er de grønne. Men hvad pokker, nu har vi et flot, lille, hvidt, plastik juletræ - og det hjælper faktisk på min julestemning, når det står og lyser i stuen.
Da Karen skulle hjem igen tog jeg med hende og min værtsbror til Oaxaca by, da jeg virkelig synes, det er en fed by. Vi tog hen og så Monte Alban, der er et sted med en masse pyramider. Vi stod og snakkede, da jeg pludselig hørte stemmer - danske stemmer! Så jeg løb bare hen og sagde: "I er fra Danmark!" Det er ret længe siden, jeg har mødt nye danskere, så det var ret fedt. Vi tog på markede og købte klamme biller, der åbenbart er en specialitet her i Oaxaca. Da jeg stadig har lidt maveproblemer, så jeg var undskyldt. Det gjorde også mine udgifter til mad billigere, da jeg spiste tyggegummi og drak cola til morgenmad (cola er medicin..).
I dag kom min julepakke, hvilket vil sige RUGBRØD! Endelig. Det viste sig så til min overraskelse, at hele familien er glad for rugbrød, så den er hurtigt væk den pakke. Så er der igen lakridser. Faktisk var i dag en rigtig god dag, hvad breve angår. Jeg modtog pakken fra mine forældre, et brev fra mine bedsteforældre og et brev fra YFU Århus, der ønsker glædelig jul.
Til jer der læser min blog:
Glædelig jul og godt nytår!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar