Så blev der tid til at skrive igen. Jeg tror endelig, jeg forstår, at nogle mennesker siger, at 24 timer i døgnet ikke er nok, hvis man skal nå alt det, man gerne vil.
Mit spansk er blevet bedre. Jeg synes stadig, at det går for langsomt, men jeg er da på vej. Min lærer syntes, at hun skulle inddrage mig i undervisningen den første uge. Derfor bad hun mig redegøre for det danske skattesystem - på spansk. Så god er jeg altså ikke endnu.
Jeg har efterhånden været i skole et stykke tid, så spørgsmålene bliver færre og færre. Det vil sige, at jeg nu selv skal til at spørge ind, fordi jeg ikke konstant er centrum længere. Navnene har jeg svært ved at huske. Der er så mange nye navne og så mange nye ansigter.
Mine timer i engelsk er de underligste. Det skyldes nok, at det er der, jeg har den bedste ide om, hvad der foregår. Min lærer gik en dag, fordi han skul forberede sin frokost. Her er et billede af det lokale, hvor jeg har engelsk. Det er det bedst udstyrede lokale, jeg har undervisning i.
.
Tirsdag er der timer helt til kl. 16:00. Det er en virkelig lang dag, når der er varmt, og man ikke forstår, hvad der bliver sagt. Mine klassekammerater læser en del lektier. Jeg har på fornemmelsen, at der er eksamener snart. Min lærer i engelsk forklarede, at eksamen i englesk nok ville være for nem, så jeg ville få noget andet. Højst sandsynligt på spansk.
Jeg har været ved El Ojo de Agua igen. Denne gang med mit kamera, så jeg kan dele med jer, hvor smukt der er i Mexico. Man kan ikke se de små fisk, som jeg før har nævnt, på billedet, men de er der. Jeg var der sammen med Jonas, fordi det var hans fødselsdag. Det er efterhånden et godt stykke tid siden. Så her er det vandets øje:
I går var min familie og jeg på en strand. Den ligger ca. 3 timer og 30 minutter væk, så det er et godt stykke vej. Stranden hedder Bahias de Huatulco. Vi var tidligt oppe, så vi kunne køre kl. 6. Da vi nåede stranden, var vi også nogle af de første, der var der. Først spiste vi vores medbragte morgenmad, så tog papá og jeg ud og svømme. Det overraskede mig, hvor god jeg er blevet til at flyde på vandet. 5 minutter efter gik det op for mig, at det er fordi, der er salt i saltvand og ikke i klorvand, hvor jeg normalt prøver at flyde.
Min papá spurgte, om jeg ville med ud og snorkle. Det har jeg aldrig prøvet før. Vi blev instrueret i, hvordan alt udstyret skal sidde. Det var underligt ikke at kunne trække vejret igennem næsen. Der var smukt under vandet. Mange forskellige slags fisk, jeg aldrig har set før, svømmede rundt så tæt på, at jeg næsten kunne røre dem. Instruktøren dykkede ned fandt en underlig fisk. I form mindede den om en fodbold, der mangler luft. Jeg havde den i mine hænder den i mine hænder under vandet. Da jeg gav slip, skyndte den sig langsomt (hvis det er muligt) at svømme væk. Vi sejlede en tur, og så de andre strande i området. Det er mange bjerge, men i mellem stenene er der områder med sandstrand.
Bagefter bestilte vi frokost, hvilket også var fisk. Diana (min værtssøster) og jeg ville gerne prøve at køre på vandscooter. Bølgerne langt ude var højere end bølgerne på stranden. Vi speedede op, så vandscooteren nærmest hang i luften i stedet for i vandet, når der var en stor bølge. Det var virkelig sjovt.
Vi samlede muslingeskaller. De er virkelig store, så jeg havde favnen fuld. En mand, der arbejder på restauranten nær stranden, sagde, at man kan lave creme af en af de muslingeskaller, jeg havde med tilbage. Min mama ville derfor gerne have flere. Diana og jeg samlede, til vi ikke kunne bære flere. Da det var tid til at tage hjem var mine øjne helt røde af saltvand. Jeg har ikke været særlig grundig, da jeg hurtigt smurte solcreme på, inden vi tog ud at sejle, så mine fødder er helt røde. Men det var en fantastisk dag!
Det er næsten ikke til at tro, at jeg kun har været her 1 måned, og alligevel synes jeg, den er gået alt for hurtigt. Jeg er jo snart hjemme i Danmark igen. Jeg føler mig hjemme i mit hus. Når jeg har tid, ser jeg Novelas med min mamá om aftenen. Mine problemer med maven er overstået nu. Så er jeg gået igennem en periode med røde udslæt, fordi jeg ikke kan tåle parfume i mit tøj. I denne uge er det så en forkølelse, der har ramt mig. Uheldet har faktisk forfuldt mig. I parken hældte jeg cola ud over mig selv, så det lignede jeg havde tisset i bukserne. I næste øjeblik var det ikke til at gå ørenlyd for fugle. Parken og min hånd blev hvid af fugleklatter.
Alligevel elsker jeg at være her i Mexico. Solen skinner næsten altid, men når det regner, regner det så vandet ligger i store pytter. I dag i skolen var en rotte druknet i regnen. En af de hjemløse hunde kom for at undersøge den. For lige at markere overfor den døde rotte, hvem der bestemmer, gav den sig til at gø.
Jeg er glad for, jeg valgte at tage af sted. Savner jeg en dag Danmark, tænkter jeg på alt det, jeg oplever her, som jeg var gået glip af, hvis jeg var blevet i Danmark. Hvor mange af jer har været 20 cm fra at blive slået ud af en mango, der faldt fra et træ, på jeres første skoledag?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar