Sidste ferieuge og skoleuniform

Jeg har været ved Ojo de Agua (noget i retningen af Vandets Øje, hvis man oversætter). Det er en form for naturlig sø. Stedet er lavet om til en slags fritidssted for folk i det område, hvor jeg bor. Vandet er så rent, at man kan se sandbunden. Der svømmer mange små fisk. De er ikke engang 1 cm lange. Jeg tror, det er lidt ligesom de fisk i wellness centre, der spiser ens døde hud og sådan. Jeg har en del myggestik, de blev ved med  at bide i, hvilket føltes lidt underligt. Jeg var der sammen med min bror Enrique, Line (Danmark), Merilin (Estland), Noemie (Sweitz) og Keila (Mexico). Jeg fik ikke taget et billede, men det kan I se en anden gang. Skulle man på toilettet der, måtte man betale 3 pesos (ca. 1,5 Dkr), og så fik man udleveret toiletpapir. Det var nødvendigt at købe toiletpapir, selvom man ikke havde brug for det, men bare skulle klæde om.

Der går virkelig mange dyr rundt her. Mest er det hjemløse hunde. Jeg hader at se, når de ligger døde i vejkanten, fordi de er blevet kørt ned. Det får mig til og tænkte på min egen lille snotdumme, men kære hund i Danmark.
En tyr stod og spiste græs midt i mellem alle bilerne. Der går også mange høns rundt. Jeg ved ikke, hvor den bor, men fra mit værelse kan jeg høre en hane gale nogle gange om dagen. For nogle dage siden stødte vi på en hel flok kalkuner, der var ved at krydse vejen.

Vi kørte til Lagunas fredag aften for at hente Diana, så hun kan være hjemme i weekenden. Det bliver helt mørkt om natten her i Mexico i modsætning til Danmark, hvor der altid er lyst om sommeren. Man kan lige se omridset af de bjerge, der omgiver det område jeg bor i. Jeg ved godt, at man siger lynet ikke slår ned det samme sted to gange, men der var hvertfald lynnedslag gang på gang i det samme område. Lynet var dækket af en sky, men lyste alligevel en hel bjergryg op. Somme tider kunne man endda se selve lynet. Det var virkelig flot.
Jeg starter i skole onsdag. Så jeg har brug for en uniform. Vi fandt ud af, at man ikke kan købe min skoleuniform samlet, men skal have nederdelen syet efter ens egne mål. Så i dag tog jeg til Juchitan, så jeg kunne købe stoffet til min nederdele og knæstrømper.

Der er ikke ligefrem nemt at få fat i en skoleuniform her. I morges var jeg henne ved min skole, iført lange bukser, da man ikke kan komme ind på skolen i shorts. Man kan kun købe t-shirts' til ens uniform på skolen. Der gik lidt tid, inden vi kom ind til en mand. Måske var det inspektøren, jeg fangede ikke rigtig et ord af, hvad han sagde. Så tog vi ind til byen, fordi man ikke kunne betale for min skoleuniform på skolen. Tilbage på skolen var de løbet tør for t-shirts. Vi skulle derfor komme igen to timer senere.
I mellemtiden havde min papa og jeg en slags samtale med hjælp fra google oversæt. Jeg fortalte, at jeg gerne vil gå til basketball. Vi havde god tid, så vi tog ud for at kigge på en slags svømmehal, den er bare udenfor, men det er ikke en pool, da den er overdækket. Der var også en slags zoologiskhave der og en basketballbane. Det så ikke ud som om, basketballbanen er i brug, og jeg er lidt bekymret for, at min papa tror, jeg vil samle mit eget basketballhold der.
Her er lidt billeder fra den lille zoo:

 Det bliver spændende endelig at skulle starte i skole. Jeg var ovre og se den lørdag. Den er selvfølgelig lukket om lørdagen, men jeg kunne se bygningerne. Det er virkelig fedt at skulle gå på en skole, hvor der i stedet for grantræer står palmer og kaktuser udenfor. Jeg prøvede også at komme ind og se den i torsdags sammen med Enrique, men blev smidt ud, da mine shorts var for korte.

 Forhåbentligt vil det hjælpe mig med mit spansk at starte i skole. Jonas fra Tyskland er i hvertfald blevet god til spansk i den uge, han har været i skole her.

 Der er piger, der kommer og beder om de ikke nok må få taget et billede med ham. Der er endda én, der har spurgt, om han ville være hendes kæreste. Det er virkelig komisk, så meget opmærksomhed vi får. Der bor slet ikke andre hvide mennesker end os udvekslingsstudenter her.

Det lykkedes mig tilsidst at få fat i mine t-shirts. De ser meget små ud, hvilket de også er. Jeg prøvede at bede manden om nogle større, men han synes, de var udemærket i den størrelse. Det er også en mulighed, at han ikke havde flere, der var større. Jeg forstod ikke helt, hvad han sagde.
Endelig har jeg fået købt en ny mobil, og det er det dyreste,  jeg endnu har købt, da den kostede hele 175 Dkr, hvilket er inklusive 50 Dkr abonnement. Husk nu misundelse er en grim ting.

Jeg skal vælge en linje i skolen. Der er fire, og det er hest- eller kolort. Jeg kan vælge mellem medicinsk/biologisk, elektricitet, computere og matematik. Intet under, at ingen taler engelsk her, når man ikke kan vælge en sproglig linje. Det bliver nok matematik, jeg har jo ikke taget min lommeregner med helt fra Danmark, for at den skal samle støv. Desuden er jeg bange for nåle, hvilket udelukker den første, og jeg er ikke ligefrem en 'gør det selv' type, så jeg ville sikkert dumpe alt i elektricitet. Faktisk har min far kaldt mig en praktisk analfabet op til flere gange. I min verden skal computere bare kunne gå på facebook, men det er nok ikke det, de bruges til i skolen. 

Enrique er taget hjem nu, så jeg er den eneste, der taler engelsk i huset, og så er det jo lige så ubrugeligt som dansk. Så håber jeg virkelig, at jeg begynder at lære mere spansk. Lige nu ligner jeg et stort spørgsmålstegn, hver gang min mama spørger om noget. Chelta, der laver mad og vasker tøjet, var her for første gang i dag. Hun blev ved med at tale meget og virkelig hurtigt, selvom jeg sagde, at jeg ikke forstår spansk. Det virker ret uoverskueligt lige i øjeblikket. Næste indlæg bliver sikkert om den første uge i skole.