Første dag på CBtis

Natten til min første skoledag var lidt underlig. Udenfor mit vindue, der altid står åbent, hænger der en bistade. Tilfældigvis hænger den på en af træets tyndeste grene. Det lynede endnu engang, og lysglimtene omkransede byen, som de altid gør. Bier og myg bliver åbenbart påvirkede af lyn, hvilket vil føre til deres død. Bifamilien besluttede derfor, at det nok var bedst at tilbringe deres sidste timer i mit værelse. Det blev derfor straks evakueret, og jeg sov i min brors værelse.

Så kom første skoledag endelig. Jeg følte mig ekstremt lækker i min blå skræddersyede nederdel, den lidt for lille t-shirts, jeg var nødt til at købe og min blå knæstrømper. Det var som om, jeg forventede, at alle ville stoppe op, pege på mig og grine. Selvfølgelig gjorde de ikke det, da alle havde det samme tøj på som jeg. Billedet er ikke fra første skoledag, da jeg ikke havde tid nok til at tage det. I ved, når man skal nå i bad, sætte hår, og når ja ikke vælge tøj, men da tage det på, så går tiden hurtigt. Min mama kørte mig i skole, så jeg mødte 40 min tidligere, end jeg egentlig skulle, fordi hun skulle nå på arbejde. To drenge, der også går på CBtis, fik lov at hoppe op i ladet på bilen, så de ikke skulle vente på bussen.

Rocio, min kontaktperson, der er en meget lille, ældre, ikke engelsk talende dame, var der for at sikre sig, at vi nåede hen i vores rigtige klasser. Jeg kom i klasse F. Det fik mig til at tænke på den amerikanske karakterskala, hvor F betyder failed.

 Min første time var heldigvis engelsk, så kunne jeg da i det mindste tale med min lærer. Han var dog ret forvirret, fordi han ikke havde modtaget sit undervisningsprogram. Uden et program er det selvfølgelig umuligt at gennemføre nogen form for undervisning. Drengene hentede derfor en stige og gav sig til at støve airconditionanlægget af.
 Jeg er ret sikker på min næste time var matematik, da det jo er den linje, jeg har valgt. Min lærer var en meget stor mexicaner, der åbenbart mente, at solbriller er en nødvendighed indendørs. Det meste af timen sad han ovre i hjørnet og talte spansk. Der gik lidt tid før det gik op for mig, at han talte til klassen. Det lignede næsten, at han talte til luften, og mine klassekammerater lod ikke til at høre meget efter. Da han endelig tog sine solbriller af, opdagede han, at jeg ikke var mexicaner (hvilket er ret tydeligt at se uden solbriller). Timen var dog næsten slut, og han nåede kun at spørge, hvor jeg kom fra, inden alle forlod klasselokalet.
Til den næste time kom en anden lærer, der stod ved tavlen og skrev formler. Han brugte dog ikke tal, eller måske forklarede han dem bare mundtligt. Jeg fik i hvertfald ikke meget ud af den time. Tilgengæld forstod jeg det meste i min time om Mexicos historie.

Mine klassekammerater var enormt søde. Jeg gik rundt sammen med en nogle piger, hvor en af pigerne, i modsætning til de andre, talte en smule engelsk. Nok omtrent som jeg taler spansk. Det er ret svært for mig, der ikke ejer skyggen af stedsans, at finde rundt på skolen, så jeg holdt mig tæt på de andre. Vi gik på toilettet på et tidspunkt, det viste sig, at der hverken var mere vand eller mere papir. Hygiejne er ikke ligefrem en af topprioriteterne her i Mexico. Faktisk tror jeg, at den danske fødevarestyrelse ville lukke samtlige boder på markedet, da man åbenbart ikke ligger fødevare på køl her. Jeg var virkelig sulten, så jeg begav mig på egen hånd ud for at finde skolens cafeteria. Efter at have vadet rundt lidt fik jeg endelig øje på det. Jeg købte quesadillas, da de er noget af det bedste, jeg har smagt. Bare ikke disse quesadillas. De smagte elendigt. Men hey, er man sulten og har man betalt 5 kr for noget, så skal det også spises. Så jeg skyllede dem ned med en liter vand, jeg havde købt tidligere.
 Vi fik fri de sidste 2 timer, da vores lærer var optaget andetsteds. Så sad jeg sammen med omkring 10 andre udenfor på skolen. De hjalp mig med at skrive alle de ord, de kender på engelsk og oversætte dem til spansk. To piger, der hele dagen havde kigget på mig og grinet genert, når jeg gengældte deres blik, spurgte om de ikke nok måtte få et billede med mig.

Det lykkedes mig at finde det rigtige hjørne, der fungere som busstoppested. Skilte er åbenbart heller ikke noget, de bruger her. Man bliver nødt til at vide, hvor  man skal stå, og hvornår man skal være der. Der er ingen oversigt. I skoleuniform koster det kun 1 kr at tage bussen hjem, uden må man slippe hele 2 kr.

  Chelda var færdig med min frokost, da jeg trådte ind af døren. Det smagte væsentligt bedre, end maden på min skole havde gjort. Jeg glædede mig til at komme i skole igen torsdag. Min korttidshukommelse må jeg have efterladt i Danmark, jeg kan ikke huske nogen af mine venners navne..

Min værtsmor kom hjem, og vi kørte ud for at se på byens fitnesscenter og sportshal. Vi kom, lige som et hold skulle til at starte zumba, så jeg skulle selvfølgelig træne med. Selv de kraftige piger, hvis kropsvægt, efter deres udseende at dømme, er 3 gange min, så mere elegante ud, end jeg gjorde. Selv min meget søde mama måtte indrømme, at jeg var elendig. Øvelse gør mester, men jeg tror, jeg lærer spansk før, jeg lærer at danse.

Jeg havde ret ondt i maven, da jeg gik i seng. Min mave er for det meste ikke på toppen her, så jeg tænkte det nok ville være bedre den følgende dag. Det var det ikke. Den nat så jeg mine quesadillas komme retur. Jeg vil spare jer for flere detaljer. Det lykkedes mig at fremstamme på spansk, at jeg ikke ville i skole næste dag. Min mama strøg mig over håret, hviskede at alt nok skulle blive i orden, lavede te og sagde jeg kunne sove hos hende. Min papa, der arbejder i militæret, havde nattevagt.
  Jeg græd som pisket. Det gør jeg altid, når jeg er syg. Så bliver jeg en lille flæbende unge, hvilket er ret flovt. Min mama var meget bekymret, det er hun altid, for at jeg ville skifte familie, og at det var grunden til mine tårer. Hun ringede rundt til hele familien. Mine brødre ringede og spurgte, hvorfor jeg græd, og om jeg ønskede at skifte familie. Det kom helt bag på mig, da jeg ikke kunne have drøm om en sødere eller kærligere familie, end den jeg bor hos.
 Den næste dag havde jeg høj feber. Jeg sad under vores kolde bruser i 10 min., indtil vandet ikke længere føltes koldt mod min hud. Chelda tog sig godt af mig. Hun er som en ekstra mor.
Da min mama og papa kom hjem, tog vi til lægen. Jeg gav dem min forsikringshåndbog, hvilket virkede latterligt i betragtning af, at den er på engelsk. Et sprog mine værtsforældre ikke taler.
Lægen gav mig recepter på 4 forskellige slags piller, jeg nu indtager på de mest irriterende tidspunkter: 02:00, 06:00, 09:00, 12:00, 14:00 og 21:00. Jeg føler mig som et omvandrende apotek.

Nu går det bedre, hvilket højst sandsynligt skyldes mit massive forbrug af piller. Jeg var i biografen med min værtssøster og Jonas fra Tyskland i går. Vi så en animations film: Valiente (modig). Jeg måtte kigge på, at de drak Frappe, da jeg ikke må indtage mælkeprodukter den næste uges tid.

I dag var jeg til min onkels fødselsdag. Det foregik på en restaurent, hvor det meste af min mors familie kom. Jeg tror, vi var omkring 20. Så fik jeg også muligheden for at møde mere af familien, der ses på billedet under.

Her står jeg sammen med min søster og mine fætre.

Det var alt for denne gang. Jeg beklager ventetiden. 

Sidste ferieuge og skoleuniform

Jeg har været ved Ojo de Agua (noget i retningen af Vandets Øje, hvis man oversætter). Det er en form for naturlig sø. Stedet er lavet om til en slags fritidssted for folk i det område, hvor jeg bor. Vandet er så rent, at man kan se sandbunden. Der svømmer mange små fisk. De er ikke engang 1 cm lange. Jeg tror, det er lidt ligesom de fisk i wellness centre, der spiser ens døde hud og sådan. Jeg har en del myggestik, de blev ved med  at bide i, hvilket føltes lidt underligt. Jeg var der sammen med min bror Enrique, Line (Danmark), Merilin (Estland), Noemie (Sweitz) og Keila (Mexico). Jeg fik ikke taget et billede, men det kan I se en anden gang. Skulle man på toilettet der, måtte man betale 3 pesos (ca. 1,5 Dkr), og så fik man udleveret toiletpapir. Det var nødvendigt at købe toiletpapir, selvom man ikke havde brug for det, men bare skulle klæde om.

Der går virkelig mange dyr rundt her. Mest er det hjemløse hunde. Jeg hader at se, når de ligger døde i vejkanten, fordi de er blevet kørt ned. Det får mig til og tænkte på min egen lille snotdumme, men kære hund i Danmark.
En tyr stod og spiste græs midt i mellem alle bilerne. Der går også mange høns rundt. Jeg ved ikke, hvor den bor, men fra mit værelse kan jeg høre en hane gale nogle gange om dagen. For nogle dage siden stødte vi på en hel flok kalkuner, der var ved at krydse vejen.

Vi kørte til Lagunas fredag aften for at hente Diana, så hun kan være hjemme i weekenden. Det bliver helt mørkt om natten her i Mexico i modsætning til Danmark, hvor der altid er lyst om sommeren. Man kan lige se omridset af de bjerge, der omgiver det område jeg bor i. Jeg ved godt, at man siger lynet ikke slår ned det samme sted to gange, men der var hvertfald lynnedslag gang på gang i det samme område. Lynet var dækket af en sky, men lyste alligevel en hel bjergryg op. Somme tider kunne man endda se selve lynet. Det var virkelig flot.
Jeg starter i skole onsdag. Så jeg har brug for en uniform. Vi fandt ud af, at man ikke kan købe min skoleuniform samlet, men skal have nederdelen syet efter ens egne mål. Så i dag tog jeg til Juchitan, så jeg kunne købe stoffet til min nederdele og knæstrømper.

Der er ikke ligefrem nemt at få fat i en skoleuniform her. I morges var jeg henne ved min skole, iført lange bukser, da man ikke kan komme ind på skolen i shorts. Man kan kun købe t-shirts' til ens uniform på skolen. Der gik lidt tid, inden vi kom ind til en mand. Måske var det inspektøren, jeg fangede ikke rigtig et ord af, hvad han sagde. Så tog vi ind til byen, fordi man ikke kunne betale for min skoleuniform på skolen. Tilbage på skolen var de løbet tør for t-shirts. Vi skulle derfor komme igen to timer senere.
I mellemtiden havde min papa og jeg en slags samtale med hjælp fra google oversæt. Jeg fortalte, at jeg gerne vil gå til basketball. Vi havde god tid, så vi tog ud for at kigge på en slags svømmehal, den er bare udenfor, men det er ikke en pool, da den er overdækket. Der var også en slags zoologiskhave der og en basketballbane. Det så ikke ud som om, basketballbanen er i brug, og jeg er lidt bekymret for, at min papa tror, jeg vil samle mit eget basketballhold der.
Her er lidt billeder fra den lille zoo:

 Det bliver spændende endelig at skulle starte i skole. Jeg var ovre og se den lørdag. Den er selvfølgelig lukket om lørdagen, men jeg kunne se bygningerne. Det er virkelig fedt at skulle gå på en skole, hvor der i stedet for grantræer står palmer og kaktuser udenfor. Jeg prøvede også at komme ind og se den i torsdags sammen med Enrique, men blev smidt ud, da mine shorts var for korte.

 Forhåbentligt vil det hjælpe mig med mit spansk at starte i skole. Jonas fra Tyskland er i hvertfald blevet god til spansk i den uge, han har været i skole her.

 Der er piger, der kommer og beder om de ikke nok må få taget et billede med ham. Der er endda én, der har spurgt, om han ville være hendes kæreste. Det er virkelig komisk, så meget opmærksomhed vi får. Der bor slet ikke andre hvide mennesker end os udvekslingsstudenter her.

Det lykkedes mig tilsidst at få fat i mine t-shirts. De ser meget små ud, hvilket de også er. Jeg prøvede at bede manden om nogle større, men han synes, de var udemærket i den størrelse. Det er også en mulighed, at han ikke havde flere, der var større. Jeg forstod ikke helt, hvad han sagde.
Endelig har jeg fået købt en ny mobil, og det er det dyreste,  jeg endnu har købt, da den kostede hele 175 Dkr, hvilket er inklusive 50 Dkr abonnement. Husk nu misundelse er en grim ting.

Jeg skal vælge en linje i skolen. Der er fire, og det er hest- eller kolort. Jeg kan vælge mellem medicinsk/biologisk, elektricitet, computere og matematik. Intet under, at ingen taler engelsk her, når man ikke kan vælge en sproglig linje. Det bliver nok matematik, jeg har jo ikke taget min lommeregner med helt fra Danmark, for at den skal samle støv. Desuden er jeg bange for nåle, hvilket udelukker den første, og jeg er ikke ligefrem en 'gør det selv' type, så jeg ville sikkert dumpe alt i elektricitet. Faktisk har min far kaldt mig en praktisk analfabet op til flere gange. I min verden skal computere bare kunne gå på facebook, men det er nok ikke det, de bruges til i skolen. 

Enrique er taget hjem nu, så jeg er den eneste, der taler engelsk i huset, og så er det jo lige så ubrugeligt som dansk. Så håber jeg virkelig, at jeg begynder at lære mere spansk. Lige nu ligner jeg et stort spørgsmålstegn, hver gang min mama spørger om noget. Chelta, der laver mad og vasker tøjet, var her for første gang i dag. Hun blev ved med at tale meget og virkelig hurtigt, selvom jeg sagde, at jeg ikke forstår spansk. Det virker ret uoverskueligt lige i øjeblikket. Næste indlæg bliver sikkert om den første uge i skole. 

Hjemme i Ixtepec, Oaxaca

Nu har jeg endelig mødt min familie i Ixtepec, Oaxaca. Det er nogle af de sødeste og mest omsorgsfulde mennesker, jeg nogensinde har mødt. Min søster Diana havde været så sød at lave et skilt til mig, da jeg ankom. Her står fra venstre min mama (Margarita, min papa (Jesus), min søster (Diana) og jeg.

  Den første dag var jeg ret chokeret over, hvor anderledes her er sammenlignet med Danmark. Vi har ingen opvaske- eller vaskemaskine. Til daglig klarer en dame, der er ansat her, vasketøjet. Det eneste jeg skal vaske er mit eget undertøj. Man kan ikke smide toiletpapir i toilettet, hvilket også er en omvæltning. Det er ikke så tit, at træk og slip virker her. For det meste fylder vi en spand med vand og hælder den ned i toilettet, når vi er færdige. Jeg tror måske, at en mand har været her og lave det, for i dag virkede det overraskende godt. Det er lykkedes mig at tage 2 varme bade her, men vandet er for det meste koldt. Det gør dog ikke noget for her er virkelig, virkelig varmt. I går lå jeg i min seng i 5 min, og da jeg rejste mig, var min T-shirt våd af sved.

  Det er i regnsæsonen, hvilket vil sige, at en del insekter er rykket indenfor. Jeg nærmer mig 30 myggestik, selvom jeg har investeret mange pesos i stinkende creme, der skulle skræmme dem væk. Her er også kæmpe sommerfugle. Jeg tog en video af en, der var på mit værelse.

  Damen, der laver vores mad, har ferie i denne her uge, så vi spiser ude mindst en gang om dagen, da ingen gider lave mad. På billedet under ses Tlayuda. Det er en form for sprød pandekage med kød og ost. Man åbner den, ligesom jeg har gjort i højre side, og putter chilisauce og lime i den. Jeg varmer ligeså stille op med chilisaucen, sådan at jeg, inden jeg tager hjem, kan spise stærk mad ligesom

mexicanerne. Det her er rigtig godt, især fordi man selv kan bestemme, hvor stærk den skal være.



  Mandag var jeg i Lagunas. Det er en lille by, hvor min søster Diana, der er snart bliver 16, bor. Hun bor der, fordi hun går på en privatskole der. Der er 7 andre udvekslingsstudenter, der bor i Lagunas, så jeg tog ud og svømme med en dreng fra Tyskland, en dreng fra USA og hans lillebror. Det var virklig sjovt. Drengen fra USA (Elliott) har en papegøje, som jeg fodrede med limefrugter fra et træ i haven. I min have i Ixtepec har vi et mangotræ, et limetræ og en bananpalme, men jeg tror ikke, at den giver bananer. Tilgengæld er den bosted for en stor bifamilie, så jeg holder mig på afstand af den.

I dag var jeg på markedet med min bror, Enrique. Det er her hver dag i Ixtepec. Selv butikkerne ligner markedsboder sammenlignet med butikkerne i Danmark. Jeg elsker, at der er så mange farver her. Husene er blå, grønne, gule og lilla. Det første billede er en butik. De to andre er fra markedet.

Jeg har også besøgt min bedstemor her i Mexico. Hun er en meget sød, lille dame. Hendes hus er fyldt med porcælens genstande. De er på alle vandrette flader. Faktisk har hun så mange, at de også ligger i hendes stole og sofaer, så det er svært at finde et sted at sidde ned. Jeg er ikke sikker på, om de også bor der, men jeg mødte også min mexicanske onkel, 2 mostre og en fætter. De var allesammen virkelig søde, og de sagde, at jeg bare kan komme, når jeg vil.

Der er mange dyr her, der er endten større, som sommerfuglen, eller anderledes fra Danmark. Da jeg var i Lagunas, så jeg en snegl, der ligner en, der normalt bor i havet i Danmark. Der var også noget, der ligner et firben, men den var blegere. De er virkelig irriterende ifølge min mama, der gerne ville udslette dem. Det sejeste dyr, jeg har set, var en edderkop. Den gik ikke, men trods den lille størrelse hoppede den 10 cm ad gangen. Det så virkelig sjovt ud.





Jeg er lige kommet hjem fra biografen. Enrique og jeg så Spiderman i 3D. Den var virkelig god, så hvis I ikke har set den, se den. Det gør den heller ikke dårligere, at det er en anden, der spiller Spiderman. Efter min mening laver vi nachos bedre i Danmark end her. Jeg spiser slik det meste af tiden. Jeg drikker også meget sodavand og meget juice, da det er koldt, og vand er stuetemperatur, hvilket er omkring 25°C+. Jeg tror helt sikkert, jeg tager på, hvis ikke jeg allerede har gjort det. Heldigvis har vi ikke en vægt her i huset. I morgen tager jeg med Enrique hen og ser min skole. Så kommer vi forhåbentlig også forbi et sted, hvor man kan spille basketball. Noget skal jeg jo lave for ikke at have behov for 2 sæder til flyturen hjem. Inden vi tog i biografen drak vi Frappe på en cafe. Det kan anbefales. Det er en kold drik med konsistens som softice. Det smager en smule af kaffe, og der er chokoladestykker i. Det er virkelig godt, men jeg tror ikke, det kan købes i Danmark.



Mit spansk går ikke så godt, jeg er i hvertfald langt fra flydende. Jeg forstår lidt mere af, hvad folk siger. Forhåbentlig lærer jeg hurtigt, når Enrique tager hjem til Mexico City, og jeg er alene med min mor og far, der ikke taler spansk. Jeg regner med at starte i skole på mandag. Det bliver fedt endelig at få nogle venner. Min ven fra Tyskland havde første skoledag mandag. Han sagde, at 10 piger var kommet hen til ham og bedt om at få taget et billede med ham. Vi skiller os meget ud her, og der er folk, der ligefrem stirrer, indtil man er ude af syne. Det er lidt underligt, at folk pifter og kigger så meget, men nu ser jeg det ikke så meget mere. 

Mexico er virkelig fantastisk. Ved første øjekast ser man måske kun affaldet, der ligger på vejene og beskidte, tynde, hjemløse hunde, der render i gaderne. Men hvis man giver det tid, vil man opdage, at der virkelig findes skønhed her i Mexico. 

Begyndelsen

Så begyndte eventyret endelig! Jeg var træt, da jeg stod op kl 05:00 onsdag morgen. Jeg havde ikke rigtig kunnet sove om natten. Efter morgenmaden kørte vi til Aarhus for at tage færgen til Sjælland. Det var ikke så hårdt at sige farvel i Kastrup lufthavn, som jeg havde regnet med. Den anden pige fra Danmark og jeg fløj med Air Canada til Toronto i Canada. Det er en flyvetur på 8 lange timer. Vi fløj over Grønland. Det var virkleig flot at se sneen og de sorte bjerge fra luften.

Ved siden af mig sad en canadisk dame og så comedy. Hun grinede virkelig højt. Jeg havde drukket så meget cola, at jeg ikke kunne sove og sad og rykkede mit flybord frem og tilbage, hvilket sikkert var lige så irriterende som hendes latter. Jeg nåede også at se to film, inden vi landede. Jeg har aldrig været i så stort et fly før. Der var første klasse, men der sad jeg uheldigvis ikke. Der, hvor jeg sad, var der to pladser ud for hvert vindue og også en række i midten af flyet.

Vi kunne ikke forlade Toronto lufthavn, men vi havde også kun omkring halvanden time der, så det gjorde ikke så meget. 3-4 spurgte om vi var atleter, der skulle deltage i en konkurrence i udlandet. Det var nok de ens T-shirts skyld. Jeg var så træt i flyet til Mexico City, at jeg ikke rigtig husker meget af flyveturen. Jeg sad og kiggede ud af vinduet, da flyvet var ved at lande. Klokken nærmede sig 00:00, så der var helt mørkt bortset fra et enormt hav af lys. Mexico City er enormt smuk, når alle lysene glimter i mørket. Størrelsen er ufattelig, det blev ved og ved. Lysene kravlede op af bjerge. Mit kamera var ikke i stand til at tage et godt billede af det, og jeg tror, man skal se det selv for at forstå, hvor smukt og stort det er.

I Mexico Citys lufthavn mødte vi alle de andre udvekslingstudenter. I alt er vi mellem 30 og 40. Vi kørte i bus i 2 timer. Jeg havde rejst 26 timer, siden jeg forlod mit hus i Danmark. Vi skulle bo på et hotel i Cuautla. Værelserne skulle vi dele to og to. Mit navn var sevfølgelig det sidste, der blev råbt op. Min rumie havde ikke nået sit fly, så jeg skulle sove alene. Der havde været storm i Cuautla, så der var hverken strøm eller vand. Jeg fik lov til at sove i samme rum som en pige fra Finland, der heller ikke havde fået en rumie endnu. Efter at have sovet 2 timer gik vi på toilettet i receptionen, hvor der var vand. Da vi kom tilbage, opdagede vi, at vi havde taget den forkerte nøgle, den til mit rum. Vi var så trætte, at vi begyndte at tale vores eget sprog i stedet for engelsk. Vi gik tilbage til receptionen og mirakler findes, det lykkedes mig at forklare receptionisten, der selvfølgelig ikke talte engelsk, at vores nøgle var låst inde. Hvis I nogensinde kommer i den situation husk, at nøgle hedder llave. Den stakkels receptionist, som vi havde vækket, fik efter en halv time døren op. I alt fik vi 4 timers søvn.

Til morgenmad fik vi udsplattede nachos med stærk chilisauce. Det hedder chilaquiles. Jeg brød mig ikke rigtig om noget af morgenmaden. Selv kagerne havde noget underligt gult snask i dem. Vi blev undervist det meste af den dag i et rum på hotellet. De frivillige YFU'er var virkelig søde og gode til at fortælle om deres hjemland Mexico.
　

På billedet fra højre står en pige fra Brasilien, en pige fra Sweitz, en dreng fra Tyskland, endnu en dreng fra Tyskland, en dreng fra Sverige og en fra Finland.

Til aften var der igen buffet. Der stod en skål med noget grønt. Endelig noget guacamole, tænkte jeg og tog en masse af det på min tallerken. Jeg tog en stor gaffelfuld. Det var ikke guacamole, men den stærkeste chilisauce, jeg nogensinde har fået. Jeg løb gennem resaturenten og gennem receptionen for at spytte det ud i toilettet. Min mund har aldrig brændt så meget.

Næste dag var der pandekager, så jeg var lettet over et sikkert valg, og spiste 6 til morgenmad med sirup. Vi lavede en virkelig sjov konkurrence, hvor vi var i hold. Så gik vi til forskellige stationer. Vi dykkede efter mønter på bunden af poolen og gravede i skåle med mel for at finde en mentos på bunden. Det er midt i regnsæsonen her i Mexico, så det regner et par gange om dagen, men ikke som i Danmark.

Senere tog vi til en by, hvor vi skulle finde ting på et market. Der var en masse grøntsags- og slikboder. De putter åbenbart chili i alt her, for der er også chili i deres karameller, deres slikkepinde og en del af deres andet slik. Det smager virkelig godt, så jeg skal have meget med hjem til Danmark. Husenes tage er alle flade, og der stikker metalstænger op, hvis nu de en dag vågner op, og vil have bygget en overetage. Det var virkelig nogle forvirrende gader, der ikke var delt op af en hvid streg i midten. Biler kørte hulter til bulter, og gik det ikke hurtigt nok hang en mexicaner ud af ruden og råbte til dem foran. Det var virkelig underligt at gå rundt som de eneste blonde og hvide i byen. En del mænd piftede, når vi gik forbi, hvilket også er ret uvant.

Om aftenen slog vi efter en pinuata. En dreng fra Thailand gik fuldstændigt amok med pinden, hvilket gik ud over et træ, der mistede de fleste blade. Han hoppede og sprang, tilsidst flækkede pinden. Han ramte ikke pinuataen. Det var virkelig sjovt at se!

Da jeg vågnede i dag, var der ikke noget varmt vand på hotellet, det blev derfor et meget hurtigt bad jeg tog, inden jeg pakkede. Klokken 11:00 lokal tid kørte vi fra hotellet til Mexico City lufthavn, hvor dem, der skal til Monterrey skulle flyve fra. Vi andre tog bussen videre til en busstation, den er enorm ligesom det meste andet her. Jeg har lige spist mine første rigtige tacos, danskere har helt misforstået, hvad det er. Danske totillas er tættere på tacos end danske tacos.

Jeg skal køre i bus hele natten og klokken 08:00 i morgen møder jeg min familie i Ixtepec. Jeg er ikke sikker på, hvornår jeg får internet igen, så måske tager det noget tid inden det næste indlæg kommer. Undskyld billedernes dårlige kvalitet, mit kamera har ikke mere batteri, så de er taget med mobilen. Bybusserne her er virkelig små, ligesom taxis. Alligevel er der en masse mexicanere i dem, de sidder på hinanden, på gulvet og hænger fra loftet.