Jeg beklager, at jeg er så dårlig til at opdatere min blog regelmæssigt.
Nu har jeg endelig fået lyst - hvilket nok skyldes, at alternativet er at samle snotpapir op fra mit gulv og rydde op på resten af værelset. Det er lykkedes mig at blive forkølet, med feber og det hele, i 38 graders varme, hvilket jeg synes er noget af en bedrift. Det skyldes sikkert min ventilator, det er ligesom at sove i strid modvind. Hvis den ikke er tændt kan man næsten ikke trække vejret, fordi der er så varmt + man vågner op med en masse myggestik. Kaffe er derfor blevet en erstatning for manglende nattesøvn, hvilket nok heller ikke er helt sundt, og sikkert også har været grund til sygdommen. Min mamá spurgte, om hun skulle tage mig med til lægen, men det skal jeg i hvertfald ikke nyde noget af! Når man har hoste, ondt i halsen, ondt i maven, feber, er snottet og har ondt i ørene, hvilket jo er 6 ting, altså 6 forskellige sygdomme, der skal kureres med 6 forskellige piller, i hvertfald hvis man følger mexicanske lægers logik.
Så Chelda tog lige på markedet for at købe noget håndkøbs medicin. Indtil hun kom vendte tilbage, måtte jeg klare mig med et klistermærke, min mamá prøvede at overbevise mig om har en speciel duft, der ville få forkølelsen væk. Personligt tror jeg nu mest på det er piller og hostesaft, der har hjulpet.
Nå men jeg vil fortælle lidt om, hvad jeg har brugt de sidste stykke tid på.
Jeg blev jo endelig færdig med at brodere den der trøje. Nu mangler jeg bare at få den lavet til en trøje, da den lige nu minder mere om et tæppe. Jeg begyndte på en lille pung. Jeg har nemlig tænkt en del over, hvad jeg skal give min værtsmor d. 10 maj, når det er mors dag. Mors dag er vidst ret stort i Mexico, og så virkede det oplagt at give hende noget, jeg selv har lavet og brugt tid på. Den har jeg så fået lavet færdig, men mangler stadig at sy den til en pung. Jeg håber lidt, at jeg en dag i næste uge kommer afsted og får det hele afsluttet en gang for alle. Det var ellers hyggeligere de sidste par gange jeg var der, da mange andre udvekslingssttudenter også er gået i gang med trøjer, så jeg sad ikke alene.
En dag cyklede Line og jeg til Ojo de Agua, som jeg før har talt om. Det var omkring en times cykeltur, og det var i mens solen stod højest på himlen, så jeg var helt rød, da jeg kom hjem og har aldrig i mit liv skallet så meget, som jeg gjorde ugen efter. Det var fantastisk at komme ned i det kolde vand. Mange fra skolen kom også derud. De kom dog i bus. Det var rigtig hyggeligt. Mexicanske dreng har en overdreven evne til at klatre i træer, så de kravlede op i toppen af mangotræerne og hentede mango ned. Hjemturen var nemmere, det gjorde vi vidst på 40 minutter.
En aften var jeg til et musikarrangement i parken, hvor de spillede på store xylofoner, tror jeg det var. De kunne stå 3 eller 4 ved hvert instrument. Der var mange forskellige grupper, de fleste børn på 6-10 år. De spillede helt perfekt i takt - og det var børn! Når børn fra indskolingen i Danmark skal fremføre et eller andet, er det sjældent det lykkedes dem at følge bare nogenlunde det samme tempo allesammen.
I dag er der præcis en måned til, at jeg skal til Cancun. Nu er alt også på plads med flybilletter og rejsen er betalt. Der er også præcis 2 måneder til, at jeg forlader Ixtepec og begynder min rejse hjem..
Jeg er begyndt at glæde mig lidt til at komme hjem og starte på alting. At komme hjem og se vennerne igen, starte på gymnasiet, begynde at træne, se min familie og alt, hvad der er Danmark. Nu må jeg bare nyde de sidste 2 måneder, så meget som jeg kan. Mexico er jo ikke på samme måde nyt og spændende, som det var i starten. Nu har jeg fået en hverdag, jeg tager i skole, er sammen med venner, tager hen og træner og er sammen med min værtsfamilie. Det er underligt at tænke på at om kun 2 måneder, så slutter den hverdag for altid. Jeg har fået et helt nyt liv i et år og efter det år, der snart er slut, så er der kun minder tilbage. Jeg kommer aldrig til at tage min skoleuniform på igen eller til at følge de regler, jeg er blevet vant til her. Når jeg kommer hjem til Danmark, er jeg sikker på, at jeg ikke er den samme som før.
Jeg har det okay i dag. Feberen er væk, så nu er det kun forkølelsen, der hænger lidt ved, så jeg tror, mine planer for weekenden bliver til noget, selvom det så sort ud i går. Jeg tager til Lagunas, den by min værtssøster studere i, og besøger en veninde fra Tyskland.
