Der var sat rigtigt mange boder op, hvor sælgere, på dårligt engelsk, prøvede at sælge. Der var rigtig mange enormt flotte træmasker som på billedet under. De er håndskårede. Det irriterede mig hele tiden at blive talt til på engelsk, nu hvor jeg kan spansk. I sær fordi mange sælgere sagde: "HEY barbie! Kom og køb her."
Bagefter tog vi til en Cenote, Ik-Kil. Cenote er en form for naturligt vandhul. Denne cenote var meget dyb. Det var virkelig udmattende at være i vandt i lang tid, fordi man hele tiden skulle arbejde for at holde sig ovenvande. Der svømmede mellemstore fisk med skæg rundt i vandet. Jeg tog kun billeder oppefra, da man skulle ned ad rigtig mange stentrapper, og der ikke rigtig var noget tørt sted at ligge kameraet.
Bagefter tog vi bussen tilbage til hotellet, hvor vi fik traditionel mexicansk mad til aftensmad. Jeg er så træt af mexicansk mad, der er friturestegt. Bagefter tog vi ud for at gå rundt i den by, vi boede i. Der skete virkelig ingenting og alt var overpris, selvom alle sælgerne sagde, at alle priserne var bedre for os, fordi vi taler spansk.
* * *
I dag er det min værtsfars fødselsdag. Ved pyramiderne købte jeg en skulptur, der er et Maya symbol på kærlighed, som jeg har tænk mig at forære ham. Min bedstemor, tanter og onkler kommer vidst lidt senere for at fejre fødselsdag. Jeg er lige kommet hjem fra skole, og er ved at dø af varme. Der er egentlig kun 30 grader, men da regnsæsonen er begyndt, virker varmen langt mere trykkende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar