Min papá kørte Line, Jonas og mig hen til buscentralen, hvor vi tog en bus til byen Tuxtla i staten Chiapas. Bussen kørte kl. 00.15, og vi var ca. fremme kl 05.00 næste morgen. Vi ventede lidt inden, vi tog med en taxa til lufthavnen, der ligger lidt uden for byen. Det flyselskab vi havde købt billetter hos, er noget ligesom Ryanair. Hvilket vil sige mega billigt, men tilgengæld kommer man til at betale store gebyrer, hvis man har overvægt eller at der er noget galt med kufferten. Det var en pige fra Thailand tæt på at komme til, da en meget uforstående mand, sagde at hendes kuffert var et par mm for bred.
Jeg var rimlig bekymret for, om jeg kunne komme igennem uden pas. Det kunne jeg heldigvis, da jeg havde mit immigrationspapier med.
Vi kom op i flyet. Alle, der før har fløjet ved, at der bliver givet sikkerhedsmæssige instruktioner, i tilfælde af at flyet skulle styrte ned. Meget ubetryggende sagde stewardessen: "Velkommen ombord. Hvis der skulle ske noget undervejs, så hjælper vi bare hinanden, så godt vi kan. Er I med på den?"
Men alt gik dog problemfrit, er jeg ret sikker på, jeg sov i hvertfald hele vejen.
Vi mødtes med mange af de andre i lufthavnen med 12 tiden, hvorefter vi ventede 5 timer på, at alle var samlet så vi kunne komme afsted i vores bus. Til min overraskelse skulle jeg ikke 7 dage på luksus hotel og strandferie. Det er det man får ud af ikke at læse programmet grundigt. Vi kørte omkring 2 timer væk fra Cancun til et hotel i en by, der hedder Valladolid, Yucatán. Jeg fik et værelse sammen med en tysk pige, der hedder Magdalena. Uden for vores dør var en pool. Vi var en del, der skyndte at klæde os om, så vi kunne komme i inden aftensmaden. Vi spiste aftensmad og fik hilst på de andre igen. Vi var 27, der havde valgt at tage med på turen. Bagefter var alle ret trætte. Det er småting at rejse indlands i Danmark i forhold til Mexico. Nogle havde kørt i bus i mere end 20 timer. Så vi gik tidligt i seng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar