Uheldig uge - jeg er allerede helt brændt ud, og jeg mangler stadig fredag - og måske også lørdag. Skal lige finde ud af om de jokede, da de sagde, at der også er timer lørdag.
Jeg er som sagt begyndt at gå i skole i stedet for at tage bussen. Det foretrækker jeg at gøre i nogle behagelige sko. Det er altså ikke de sko, der egentlig hører til min skoleuniform. De andre sko har jeg mange gange taget på i skole, uden de har opdaget, eller sagt noget. Men da jeg mødte i skole en morgen, så vagten mine sko. Jeg blev derfor sendt direkte ind på rektors kontor, hvor jeg så kunne starte dagen med at forklare, hvordan jeg dog kunne komme i tanke om at tage blå stofsko på, når det er sorte lædersko, der er påkrævet. Jeg undskyldte mange gange, og beklagede at jeg havde været så ubetænksom at møde i en ukomplet skoleuniform. Det gik så den ene gang. Jeg kom derfor for sent til matematik, hvor vi har den skrappeste lærer der findes. Hun sagde, at jeg næste gang, jeg kommer for sent, ikke vil få lov til at komme ind i klassen, og om jeg ikke ville spare hende for ulejligheden med at irettesætte mig foran alle de andre elever. Så jeg måtte endnu engang beklage min uansvarlighed.
I dag kom jeg helt træt hjem efter 8 timer i skole og en eksamen i bogholderi Heldigvis var min lærer i godt humør, og jeg fik lov at kopiere. Jeg ville være dumpet med et brag, hvis jeg selv skulle have svaret. Jeg tog hjem for at spise, hvorefter jeg cyklede hen i den anden ende af byen for at lave videre på den traditionelle bluse - der tager en evighed.
Mexicanere holder optog, når de vil, hvor de vil. Det havde de så valgt at gøre på den vej, hvor jeg altid cykler. Der passerede mere end 50 heste og bagefter omkring 15 vogne med store tyre spændt foran. Det ville tage en hel del tid at nå frem den vej, så jeg valgte gaden ved siden af, der jo burde være parallel. Det var den bare ikke, så jeg mistede fuldstændig orienteringen og kørte ud og ind i mellem kvadraterne. Jeg måtte vække en stakkels gammel mand, der sad uden for sit hus og sov. Han virkede ikke rigtig til at forstå mit spansk. Jeg håber, det skyldes hans alder og ikke mine sprogkundskaber. Jeg spurgte efter biblioteket, da jeg kan finde vej derfra. Han svarede, at festen først var i morgen. "Jeg skal ikke til fest, jeg leder efter B-I-B-L-I-O-T-E-K-E-T." Han blev ved med at tale om i morgen. Så jeg takkede for hjælpen og fandt en anden at spørge. Da jeg nåede frem, så jeg dyrene med ryttere passere. Det vil sige, at jeg var nået frem på samme tid, hvis jeg bare havde ventet på, at de passerede.. Da jeg sluttede for i dag med trøjen, tog jeg hen og trænede en time.
Det er efterhånden et stykke tid siden, jeg sidst har vasket mit undertøj, der ellers er min eneste pligt. Man kan jo sige, at hvis jeg ikke gør det, går det mest ud over mig selv.. Nå så jeg greb fat og den klud, jeg altid stopper vasken med, og så gjorde det ondt. Der sad en lille skorpion, der havde stukket mig. Jeg har før hørt, man kan dø af skorpionbid, så jeg blev selvfølgelig bange og tænkte, at nu havde jeg nok 1-2 timer tilbage at rede mit liv i. Så jeg løb råbende og skrigende udenfor, hvor Chelda stod sammen med hendes nevø eller fætter, hvad han nu er. Jeg råbte: "Noget har bidt mig, noget har bidt mig!" Jeg gav vidst Chelda en ordentlig forskrækkelse. Hun løb ind for at se, hvad der var sket. En lille skorpion på 3 cm ser ikke ud af meget. Så hun fik mig beroliget og overbevist mig om, at jeg ikke var døden nær, ogat det er større skorpioner, der er farlige.
Jeg vil lige sige, at min finger gør stadig ondt - bistik er vand ved siden af. Det ved jeg, fordi jeg en nat sov i samme seng som en bi, der stak mig 2 gange. Skide mexicanske skadedyr.
