Den egentlige grund til, at vi var taget afsted, var, at vores nabos søn skulle giftes. Så lørdag aften tog vi til hans bryllup efter først at have kørt 6 timer i bus og derefter trampet Oaxaca by rundt for at finde en bryllupsgave. De fleste inviterede var par med børn på 2-5 år, hvilket gjorde, jeg var ret træt af gråd og babysnak, da vi tog hjem. Jeg var ret sulten, da vi kun havde fået morgenmad den dag. Først så vi brudeparret blive viet, og bagefter blev der serveret. Restauranten hedder noget med spyd, og med god grund. Tjenere kom ind med det ene grillspyd efter det andet, og spurgte, hvad man gerne ville have. Da jeg selvfølgelig skulle prøve det hele, var min tallerken hurtigt fyldt med et ordentlig bjerg af kød. Jeg valgte lige at tage et blad salat fra salatskålen, for ikke at føle mig alt for usund.
Da der er så mange traditioner i Oaxaca, er der selvfølgelig også traditionelle danse. Der blev delt stråhatte ud, halstørklæder og ananas, og så begyndte de ellers at danse den traditionelle ananasdans.
Den næste dag tog vi efter morgenmaden ind og se på en kirke, der hedder; Templo de Santo Domingo de Guzman. Den var helt utroligt smuk. Der var meget højt til loftet og over alt på vægge og loft var der figurer og mønstre, noget af det var i ægte guld. Der var så utroligt mange detaljer, at man ikke ville kunne overskue dem alle sammen. Det er uden tvivl den flotteste kirke, jeg nogensinde har set. Man kunne købe guider, der kunne fortælle om kirkens historie. Jeg satte mig dog bare meget nær et udenlandsk ægtepar, der havde betalt en guide, der talte engelsk, hvilket var en del billigere.
Det tog omkring 200 år at bygge kirken fra det 16. århundrede til det 18, men man har senere restureret den. Der blev brugt 60 000 ark 23,5 karats guld til udsmykningen.
Det tog omkring 200 år at bygge kirken fra det 16. århundrede til det 18, men man har senere restureret den. Der blev brugt 60 000 ark 23,5 karats guld til udsmykningen.
Senere tog vi videre for at se nogle af de gamle ruiner - endelig! Det havde jeg virkelig glædet mig til. Det tog omkring 1 time at køre i bil, hvilket er ret så varmt, når det er omkring 25 grader, og det endda først i december måned. Hvor jeg dog elsker at bo i Mexico!
Der var ekstremt mange souvenirboder. Alle kunne åbenbart komme gratis ind undtagen mig, da gratis entre kun er for mexicanere, og jeg stadig mangler en del for at ligne en mexicaner. Det var ruiner af noget, det før har været en form for kirkegård, så jeg kunne gå ned i et af gravkamrene. Det skal lige siges luften er dårlig dernede. Deres døre var også utroligt små, så de kan ikke have meget mere end 1 m høje. Jeg rendte meget entusiastisk rundt og tog billeder. Jeg synes, det er fascinerende, at man for så længe siden, har kunnet bygge noget, der delvist stadig holder i dag (havde det holdt, var det jo ikke en ruin), men man kan stadig se alle mønstrene de har lavet på bygningerne helt tydeligt.
Alt for hurtigt blev jeg nødt til at vende hjem til skole og de sidste to uger af hverdag, inden der er juleferie i halvanden måned. Samtlige udvekslingsstudenter fik skæld ud, da vi ikke er de mest engagerede i undervisningen i skolen. Det undrer mig bare, at når man dagligt arbejder med udvekslingsstudenter, så ikke kan forstå, at det er umuligt, at gennemføre alle sine eksamener og lave alle sine lektier, når man det meste af tiden ikke har en anelse om, hvad læren siger. Men der er da mulighed for at stramme op, det vil jeg gerne indrømme. Det har jeg så hele det næste semester til.
* * *
Der er lige kommet en julepakke ind ad døren. Den reddede lige julestemningen. Det havde simpelthen været for trist uden en julekalender! Mine søde naboer har sendt mig en julekalender med en lille pakke med slik helt frem til den 24. (okay I kender vel princippet..) Så nu ser det ud til, at jeg har lakrids frem til den 24 december! Tusind tak.
Her hænger den så lige ved siden af min søsters enormt flotte Jonas Brothers plakater. Den kvikke vil nok opdage, at der mangler en pakke, men altså, man er desperat, når man er løbet tør for lakrids, og der så endelig kommer en pakke ind ad døren, så jeg havde spist dag 1 inden jeg nåede at tage billedet.
