Strandet i Mexico

Vi kom ikke med flyet. Jeg er havnet i mellem mit mexicanske hjem og mit danske hjem. Jeg ville have følt mig helt alene i verden, hvis ikke jeg havde haft Line hos mig. Flyet var blevet over booket. Så da vi stod med pas og billetter i hænderne, klar til at gå ombord på flyet, fik vi at vide, at vi ikke kunne komme med. Det var enormt skuffende. En dag virker selvfølgelig ikke som meget i forhold til alt den tid, jeg har været væk fra Danmark, men nu var jeg så opsat og klar på at forlade Mexico og komme hjem. 

Det hjalp dog på det, da de sagde, hvad erstatningen bliver: en check på 400 canadiske dollars (ca. 2160 kr), overnatning på lufthavnens bedste hotel mad inkl. og i morgen flyver vi på første klasse og ikke økonomi klasse - fedt! Så efter, at jeg har tænkt det igennem, er det næsten bedre sådan. Jeg ville komme meget træt til Danmark, da jeg har brugt hele natten i en bus. I morgen har vi god tid til at gå i bad og spise en god morgenmadsbuffet. Hotellet ligger som en del af lufthavnen, så det kunne ikke passe bedre. For lige at blære mig lidt, er jeg lige kommet tilbage efter at have været i hotellets fitnesscenter. At løbe er ikke blevet sjovere siden jeg sidst forsøgte det for måneder siden. 

Afskeden fik tårerne frem i mine øjne. Min mamá og papá er virkelig blevet vigtige for mig, og mine værtssøskende er blevet gode venner. Det har ikke altid været lige nemt. Vi har skændes som søskende. Vi har grinet og grædt. Jeg kommer til at savne dem alle sammen rigtig meget. Jeg er sikker på, at det ikke var et farvel, men på gensyn - så det var svært, men til at bære. Det var hårdt at køre forbi de steder, jeg hver dag har gået forbi på vej i parken, i skole, i fitness eller for at se venner, og tænke at jeg ikke længere kommer til at gå på de veje. Men man vælger selv, hvor trist man gerne vil være. Jeg tager en masse positive ting med mig fra Mexico. Jeg har været så glad for at bo under palmerne dette år, der er det mest begivenhedsrige i mit liv. 

Lørdag er jeg på dansk jord. Så kan jeg få tid til at gennemtænke alle de utrolige oplevelser, jeg har haft.

 Vi ses snart Danmark! 

Sidste skoledag

Så sluttede skolen. Graduationen er om 11 dage, men jeg er i Danmark ved den tid. Vi brugte hele dagen på at skrive hilsner på vennernes skoleuniform. Min ene trøje blev helt fyldt. Det var overraskende hårdt at sige farvel til skolen. Jeg var lige ved at græde. Alt slutter, og dette var den første store afsked, da jeg har brugt en væsenlig del af mit udvekslingsophold der på Cbtis no. 91. Om 13 dage forlader jeg Ixtepec. Det bliver et farvel til hele det liv, jeg har haft et helt år. For omkring en måned siden glædede jeg mig til at komme hjem, for 2 uger siden var jeg lidt splittet, og nu gør tanken mig trist.

YFU sendte endelig min rejseplan. Jeg skal flyve til Canada kl. 20.45 dansk tid, og videre til Danmark, hvor jeg ankommer d. 28. kl. 10.45. Hvis man også lige medregner den 12 timers lange bustur, jeg skal tage til Mexico City og ventetiden i lufthavnen, så er det en ret lang rejse. Så kommer jeg hjem, efter at have forladt mit hjem..Nu har jeg købt busbilletten. D. 26 kl. 20.15 forlader jeg Ixtepec.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige farvel.. Hjem er ikke længere noget jeg kan definere med ét sted på et kort. Med én gruppe mennesker. Jeg elsker solen, maden, min familie, sproget og personerne. Men jeg er klar til at komme hjem. Til at starte igen og komme videre.

Pyramider, luksus og regn

Den 5. dag pakkede vi kufferterne og tog tidligt afsted fra hotellet. Vi holdt ind for at købe vand og mad. Vi ankom til Tulum, der er endnu et pyramide område. Det var virkelig flot, da det ligger lige ned til en rigtig flot strand. Desværre gav de os ikke særlig lang tid til at gå rundt og kigge, så jeg nåede ikke ned på stranden.

Velkommen til paradis. Vi kørte ud til vores hotel resort. Det var kæmpe stort. Jeg kom til at sove med Line, hvilket var rigtig fedt, så kunne vi snakke en masse dansk. Vi havde alt inkluderet. Der var 5 restauranter, 1 kaffebar, adskillige barer og en kæmpe pool på hotellet. På værelset havde vi spa. Det var virkelig luksus. Vi skyndte os at stille taskerne og tage hen på den første restaurant, så vi kunne nå flere. Bagefter mødtes vi alle sammen i receptionen, da vi skulle lave evaluering og forberede os på, hvordan vi skal sige farvel til alt. Jeg synes ikke, jeg fik særlig meget ud af det, da jeg i forvejen har tænkt over de ting. Vi blev foræret en YFU t-shirt. Bagefter havde vi resten af eftermiddagen og aftenen fri.

D. 6. dag stod vi tidligt op, så vi kunne komme ud i solen. Sådan brugte vi næsten hele dagen i solen eller i poolen. Der var en strand, der hørte op til hotellet, men da der var bølger, var poolen langt bedre. Guider lavede aktiviteter med hotelgæsterne og tjenere gik rundt til liggestolene og tog imod ordre.

Om aftenen var vi blevet inviteret til Mexicansk Aften på hotellet. Der var en stor buffet med mexicansk mad, og der blev sunget mexicansk musik. De lavede et stort danseshow, hvor de viste traditionelle danse og dragter fra mange af de forskellige stater i Mexico. Det var super flot. Bagefter havde de lavet et markede, der skulle minde om det, der er i Ixtepec hver søndag. De havde en rigtig fin rygsæk, som jeg før har købt for 100 pesos, men her blev den solgt 'billigt' for 400 pesos.  

7. dag var det tid til at sige farvel til alle. Vi mødtes i receptionen, og vores bus kom efter os. Da vores fly var blevet rykket til dagen efter, skulle vi blive en dag mere i Cancun og sove på et hostal. Vi var 7 i alt + en dame fra YFU, der blev og sov med os. Vi fik nøglerne til vores skabe og gik ind for at stille vores ting på værelset, der var til 14 personer. Bagefter tog vi bussen hen til et stort shopping center. Vi gik rundt og kiggede, men alt var virkelig dyrt, fordi det er et berømt turiststed. Så begyndte det at regne. Når det regner i Cancun, regner det for alvor. Det tog ikke længe inden vandet flød i gaderne, og biler lignede moderne både. alle stilede sig under halvtag. Da vi ikke vidste, hvornår regnen ville holde op, løb Line og jeg gennem regnen hen til bustoppestedet. Vi var gennemblødte. Trafikken var allerede så godt som stoppet. Det tog omkring 40 minutter at køre 4 km. Vi nåede endelig frem til det rigtige busstoppested og stod af. Vandet gik os til op på læggen. Når biler og busser kom kørende forbi, lavede de store bølger. Vi skiftede tøj og gik kun ud en gang mere for at spise aftensmad på en nærliggende McDonald.

Det regnede hele natten og værelset var virkelig fugtigt. Dagen efter måtte vi krydse vandet for at komme til lufthavnen.

Da jeg kom hjem til Ixtepec, var begge mine værtsbrødre kommet, så huset var helt fyldt. Oaxaca var sprunget ud på den uge, jeg havde været væk med alt regnen og solen. Her er virkelig flot for tiden og ekstremt varm, fordi der imellem regnskylende er stærk sol, der får vandet til at fordampe.
Jeg blev nød til at skrive om de sidste 3 dage på én gang, fordi senere i dag tager jeg på weekendstur med Line og hendes værtsfamilie til stranden. Så håber jeg, at vejret holder, så jeg kan blive lidt brun.

Dag 4

Vi tog ud til Cuzamá, der er et sted med mange cenotes. Rigtig er turen inkluderet 3 cenotes, men vi havde ikke tid, da buschaufføren kørte en omvej på omkring 2 timer, så vi så kun 2..
For at komme ud til de forskellige måtte vi tage med en slags hestevogn, der kører på skinner. Det var om at holde godt fast for ikke at falde af i svingene.

Først kom vi ud til et stort træ. Der var en nedgang til en cenote midt i selve træet. De sagde, at de lige havde fundet den indgang for 15 dage siden. Nede i hullet var der helt mørkt, og luften var klam. Det eneste lys var fra én lommelygte - hvilket ikke er meget til 27 personer. Vi var hurtigt nede at bade og famlede derefter efter vores efterladte ting i mørket og kom op igen.

Bagefter tog vi ud til en anden og rigtig flot cenote, der var mere åben. Man skulle springe omkring 3 meter, da der ikke var nogen trappe. Det tog en del tid inden jeg tog springet, men i kom jeg. Vandet var helt rent. Selvom det måske var 20 m dybt kunne man stadig se bunden. Det var virkelig smukt.

Bagefter tog vi bussen ud til en by, der hedder Izamal. Der var der en stor gul kirke, der er bygget ovenpå en pyramide. Fra kirken kan man se andre pyramider. Vi gik lidt rundt i byen, inden vi tog bussen hjem.

3. dag

3. dag, som jeg synes, var den fedeste dag af alle, tog vi ud til Ría Lagarto. Vi fik af vide, at vi kunne være heldige at se krokodiller og flamingoer. Vandet var rigtig flot og klart. Jeg kunne endda se en hornfisk igennem det rene vand, der mindede meget om hav, da luften var meget salt.

Som det kan ses nedenunder, kom vi forbi 2 flamingo flokke. Det var nogle smukke fugle. Uheldigvis kunne vi ikke komme særlig tæt på, da det ville skræmme dem væk. Krokodiller så vi ingen af, men det var ligemeget, jeg så rigeligt, da jeg var i Chiapas med Line og hendes forældre. 

Bådene lagde til, og vi stod ud. Der var store områder med saltvand separeret fra vandet i floden. Jeg havde regnet med, at der ville være steder at skifte til bikini, men nej. Så vi måtte være lidt kreative, men på kom den. Det var virkelig underligt at bade i det salte vand, da det var så salt (ifølge manden 40 - 50% salt) at det var umuligt at svømme, da ens krop blev løftet op. Man kan ikke så godt se det på billedet, men vandet havde en rødlig farve. Det skyldes et stof i vandet, som flamingoerne spiser, og derfor har de den specielle farve, som de har.

Vi satte os op i bådene igen og sejlede videre, indtil vi kom til noget, der minder om en mudret strand. Jorden var helt hård, men guiden bankede hul på det hårde grå jord og tog en stor klat grå mudder op. Nu skulle vi lave Maya bad. Vi smurte alle sammen vores kroppe ind i mudder. Der var en del efterladte huller, der fik hele jorden til at ligne et månelandskab. Det var rigtig sjovt at prøve. 

Derefter sejlede vi, dækkede af mudder, hen mod endnu en cenote. Det gav et stort regnskyld. Der blev kaos i den lille båd, fordi kameraer osv skulle reddes, men der var efterhånden inden tørre steder at lægge dem. Alle håndklæder, tøj, tasker og sko blev fuldstændig gennemblødt af mudder og vand. Vandhullet var ikke særligt pænt og lugtede virkelig underligt, men vi fik da i det mindste alt mudret af.

Vi spiste frokost og fik klædt om til nogenlunde tørt tøj inden vi satte os ind i bussen.  Så kørte vi ud til Ek Balam, der er et pyramide område. Det var ret hårdt at bestige den høje pyramide i så stærk varme, men op kom jeg. 

Bagefter tog vi tilbage på hotellet, hvor vi hyggede os i poolen, spiste aftensmad og gik rundt i byen. I starten de 3 introdage, talte vi allesammen engelsk sammen også sidste rejse. Denne gang talte vi allesammen spansk til hinanden, medmindre vi kunne tale vores eget modersmål, hvilket var rigtig fedt.

Dag 2

Vi stod tidligt op og spiste morgenmad. Trods 3 kopper kaffe var der intet problem i at sove i bussen. Vi kørte ud til Chichen Itza, der er et pyramide område først beboet af Mayaer og derefter af Itzáfolket. Pyramiden der ses herunder blev i 2007 udnævnt til et af verdens 7 vidundere.

 Vi brugte lang tid ved pyramiderne. Det var det største pyramideområde jeg har set. Mange steder kan man stadig se, hvor mayaerne har indgraveret mønstre. På billedet under kan man til højre se mønstre. Jeg købte et sølvarmbånd, med disse mønstre på. Vi gik længe rundt og kiggede og tog billeder.

Der var sat rigtigt mange boder op, hvor sælgere, på dårligt engelsk, prøvede at sælge. Der var rigtig mange enormt flotte træmasker som på billedet under. De er håndskårede. Det irriterede mig hele tiden at blive talt til på engelsk, nu hvor jeg kan spansk. I sær fordi mange sælgere sagde: "HEY barbie! Kom og køb her." 

Bagefter tog vi til en Cenote, Ik-Kil. Cenote er en form for naturligt vandhul. Denne cenote var meget dyb. Det var virkelig udmattende at være i vandt i lang tid, fordi man hele tiden skulle arbejde for at holde sig ovenvande. Der svømmede mellemstore fisk med skæg rundt i vandet. Jeg tog kun billeder oppefra, da man skulle ned ad rigtig mange stentrapper, og der ikke rigtig var noget tørt sted at ligge kameraet.

Bagefter tog vi bussen tilbage til hotellet, hvor vi fik traditionel mexicansk mad til aftensmad. Jeg er så træt af mexicansk mad, der er friturestegt. Bagefter tog vi ud for at gå rundt i den by, vi boede i. Der skete virkelig ingenting og alt var overpris, selvom alle sælgerne sagde, at alle priserne var bedre for os, fordi vi taler spansk.

* * *

I dag er det min værtsfars fødselsdag. Ved pyramiderne købte jeg en skulptur, der er et Maya symbol på kærlighed, som jeg har tænk mig at forære ham. Min bedstemor, tanter og onkler kommer vidst lidt senere for at fejre fødselsdag. Jeg er lige kommet hjem fra skole, og er ved at dø af varme. Der er egentlig kun 30 grader, men da regnsæsonen er begyndt, virker varmen langt mere trykkende. 

Dag 1

Så er jeg hjemme fra Cancun! Jeg har valgt at skrive et indlæg om hver dag, og at starte med dag 1 - hvilket vel næsten siger sig selv. Det er nok den mindst kulturelle  og kedeligste dag, hvor det eneste, jeg fik set, var indersiden af buscentraler og lufthavne på vej til Cancun.

Min papá kørte Line, Jonas og mig hen til buscentralen, hvor vi tog en bus til byen Tuxtla i staten Chiapas. Bussen kørte kl. 00.15, og vi var ca. fremme kl 05.00 næste morgen. Vi ventede lidt inden, vi tog med en taxa til lufthavnen, der ligger lidt uden for byen. Det flyselskab vi havde købt billetter hos, er noget ligesom Ryanair. Hvilket vil sige mega billigt, men tilgengæld kommer man til at betale store gebyrer, hvis man har overvægt eller at der er noget galt med kufferten. Det var en pige fra Thailand tæt på at komme til, da en meget uforstående mand, sagde at hendes kuffert var et par mm for bred.
 Jeg var rimlig bekymret for, om jeg kunne komme igennem uden pas. Det kunne jeg heldigvis, da jeg havde mit immigrationspapier med.

Vi kom op i flyet. Alle, der før har fløjet ved, at der bliver givet sikkerhedsmæssige instruktioner, i tilfælde af at flyet skulle styrte ned. Meget ubetryggende sagde stewardessen: "Velkommen ombord. Hvis der skulle ske noget undervejs, så hjælper vi bare hinanden, så godt vi kan. Er I med på den?"
 Men alt gik dog problemfrit, er jeg ret sikker på, jeg sov i hvertfald hele vejen.

Vi mødtes med mange af de andre i lufthavnen med 12 tiden, hvorefter vi ventede 5 timer på, at alle var samlet så vi kunne komme afsted i vores bus. Til min overraskelse skulle jeg ikke 7 dage på luksus hotel og strandferie. Det er det man får ud af ikke at læse programmet grundigt. Vi kørte omkring 2 timer væk fra Cancun til et hotel i en by, der hedder Valladolid, Yucatán. Jeg fik et værelse sammen med en tysk pige, der hedder Magdalena. Uden for vores dør var en pool. Vi var en del, der skyndte at klæde os om, så vi kunne komme i inden aftensmaden. Vi spiste aftensmad og fik hilst på de andre igen. Vi var 27, der havde valgt at tage med på turen. Bagefter var alle ret trætte. Det er småting at rejse indlands i Danmark i forhold til Mexico. Nogle havde kørt i bus i mere end 20 timer. Så vi gik tidligt i seng.