De Dødes Dag

Jeg har haft fri torsdag og fredag, da det har været De Dødes Dag. Som jeg har forstået, er den første dag for dem, der har mistet deres børn, og d. 2. november er De Dødes Dag for alle de døde. Rundt omkring i husene har man lavet altrer, med mad som ens elskede kunne lide, da de levede.

Min engelsk lærer går meget op i De Dødes Dag. Hele hans klasselokale er pyntet op. Han har lavet et alter og skiftet gardinerne, så de nu er med græskarhoveder. Derudover har han indrettet det stykke jord, der er ude foran hans lokale, som en kirkegård. På billedet ovenover kan I se gravstenene. I et træ hænger en heks og et fugleskræmsel. Hvis han brugte ligeså meget energi på at undervise sine elever, som på at pynte op, kunne de sikkert tale flydende engelsk.
 

Vi har for det meste god tid i skolen, da vores lærer sjældent møder op til at undervise os. Derfor gav jeg mig sammen med to veninder til at lave De Dødes Dag negle med dødningehoveder.

 

Der har været et market i byen denne uge. De har solgt en masse plastik skræmmel i anledningen af De Dødes Dag, som jeg har købt en del af. Det meste er nu allerede gået i stykker. Jeg tog hen for at se på markedet efter skole en dag med nogle venner. De sælger mad formet som dødningehoveder, blomster, der kun kan købes denne del af året, kostumer, masker osv. De sælger også æg, der er blevet tømt og genfyldt med mel. Min veninde købte et, for at kaste efter en dreng fra vores skole. Han var helt overdækket med mel. Det var meget sjovt, indtil han besluttede at købe et helt kilo mel, og hun derfor købte to kilo. Så skete der det uundgåelige, at jeg blev overdækket af mel, da jeg stod midt i melkampen. Ikke helt fair, når man er den eneste, der ikke har købt noget som helst. Så jeg er ret taknemmelig for, at Chelda vasker mit tøj og min skoletaske. Her er lidt billeder fra markedet:

 



Dødningehoveder i sukker ser meget søde ud. Jeg købte et en dag. De smager knap så godt, da det føles som om man spiser mere end 20 sukkerknalder i træk. Det er vidst heller ikke meningen, at de skal spises, men være dekorative på altrene, der bliver lavet rundt omkring i husene for ens kære, der er døde.

 

Jeg fik min mamá til at tage mig med hen for at se et alter:

Det her er et alter for en af mine onkler, der døde i det forgående år. I de huse, hvor en er død i året der gik, laver man altrene større, og alle kan komme og besøge alteret.



På min søsters skole havde de ikke fri torsdag. De brugte dagen med at lave billederne herunder. De var virkelig flotte. De er lavet af papirkugler, bønner og ris. Det havde taget dem hele dagen at lave. Skolen kårede det flotteste som vinder. Da vinderen var blevet kåret, løb alle eleverne hen til hver deres gruppes billede og vadede rundt i det, så man ikke kunne se, hvad det engang havde været. Det chorkerede vidst lidt en tysk pige, der havde brugt hele sin dag på at lave et af billederne.

 



 

Her er et skelet i en af de traditionalle dragter. Denne kjole hedder: tehuana

 

Min værtsfamilie er ikke ligefrem den mest traditionelle. Faktisk havde de planlagt at lave ingenting hele De Dødes Dag. Det, synes jeg, ikke var helt godt nok, så jeg spurgte, om vi ikke kunne lave noget. Vi tog derfor på kirkegården, som de i Mexico gør, for at fejre De Dødes Dag. De tager blomster med for at lægge på deres afdødes grave. Vi besøgte mine to bedstefædre og min onkel. Folk sad rundt omkring på gravene. De drak og spiste. Min mamá bryder sig ikke meget om at tage på kirkegården, fordi mange kun tager derhen for at drikke sig fulde, og min værtsfamilie er meget i mod overdrevent forbrug af alkohol.

 

Jeg synes virkelig, det er en god ide, at man har en dag om året til at mindes ens elskede. Det at man sammen med hele sin familie tager på kirkegården for at spise og hygge sig, sammen med den man savner, kan hjælpe en til at huske alle ens gode minder med den afdøde.