Vale, Calenda og Regada

Neej hvor er jeg træt efter en uge med skole, optog og fest!

Mandag var jeg til en Calenda. Det er et optog, hvor man først mødes i små grupper og tilsidst samles alle grupperne i ét stort optog. Min mamá var blevet inviteret til en af grupperne, så jeg tog med hende. Da hun ikke ville gå i optoget, gik jeg sammen med min fætter og en veninde Yoana.
 Sikkerhed med fyrværkeri er ikke noget, man går op i her. Mænd løber rundt i mellem folk med store kunstige dyr på ryggen, hvorpå der er bundet fyrværkeri. Gnister flyver til alle sider, og folk løber for ikke at blive ramt. Der bliver spillet musik, folk danser, drikker og store raketter lyser himlen op. Det er et rimelig vagt svar, jeg kan give, når folk spørger til traditionerne i min by. Jeg kan så fortælle dem om vores byfest, med market om dagen, hvorefter den halve by drikker sig i hegnet.

Torsdag var jeg til en Vale. Det er en fest, hvor mange mennesker fra Ixtepec kommer for at danse, høre musik, se den nye 'dronning' og møde venner og familie.
Jeg tog af sted med min mamá og papá. Vi spiste sammen med vores familie. Bagefter ville min mamá og papá danse, og min tante bød mig op til dans. Da jeg ikke har nogen rytme og ikke meget anelse om, hvordan man danser, har det nok ikke set helt fantastisk ud, men hvad pokker! Mine fødder var ret ømme efter at have været til Calenda søndag, mandag og onsdag. I et af mine lyse øjeblikke, da jeg var kommet hjem kl. 01:00 om natten, havde jeg revet huden af mine vabler. Derfor vandrer jeg rundt som en pingvin i skolen for tiden, da mine sko ikke ligefrem er behagelige.. Min engelsk lærer bemærkede det også, så med sit meget begrænsede engelsk spurgte han ind til hvorfor. Da jeg havde svarret, oversatte han det for resten af klassen. Jeg forstår nok spansk til, at jeg ved han misforsod mig fuldstændig.. Haha jeg har lovet at undervise ham en smule og rette hans værste fejl.
 Nå tilbage til festen. Hvert år er der en ny dronning i Ixtepec - altså for sjov, ikke som vores dronning i Danmark. Min værtssøster bliver dronning i 2016, da mine værtsforældre skrev hende op i 2006. En god undskyldning for at komme tilbage til Mexico!
 Senere dansede jeg med Jonas, og da vi fik øje på de andre udvekslingsstudenter og venner fra skolen, dansede vi med dem. Jeg tror i alt, jeg dansede omkring 4 timer, og det lykkedes mig ikke at trampe drengene alt for meget over tæerne - tror jeg.. Min mamá og papá ville allerede hjem kl. 03:00, da de skulle op og på arbejde. Min søde tante, hvis fødder var hævet til dobbeltstørrelse, sagde, at hun godt ville vente på mig. Så kl. 5:30 tog vi hjem efter en rigtig god dag. Jeg nåede lige at sige godmorgen og god arbejdsdag til min papá, inden jeg gik i seng.
Fredag var ingen klasser, efter at have spist morgenmad kl. 15:00, brugte jeg dagen på at lave ingenting inden jeg om aftenen igen tog til Calenda med min ven fra skolen.

Min søster og jeg sidste søndag.

I dag tager skal jeg til en Regada med min familie. Det er også et optog, hvor vi deler frugt ud til børnene i byen. Heldigvis skal jeg ikke gå, men sidde på ladet af min tantes bil. Min lærer siger at, hvis vi tager af sted, får vi en ekstra kvalifikation (En karakter højere). Det er måske meget godt, for min kvalifikation er 0, så det kan kun gå fremad. Bagefter tager jeg til Juchitan med veninder fra min klasse, der prøver at overbevise mig om, at maden er så meget bedre der.

Haha hvordan ved man, at man er blevet for doven?  I går ringede mit fitness center til min værtsmor og spurgte, hvorfor jeg ikke havde været der de sidste 2 uger. Jeg må snart tage mig sammen..

At forstå at værdsætte

Det er gået op for mig, hvor nemt vi har det i Danmark, og hvor lidt vi påskønner det. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har hørt folk brokke sig over stress, for lange arbejdsdage, og at priserne stiger og stiger i Danmark. Alt er så meget billigere alle andre steder. Vi glemmer bare at tænke på, at vi tjener betydeligt mere, end man gør i andre lande. I Mexico tjener damen, der arbejder i mit hus mindre på en dag, end hvad jeg gør på en time i Danmark, og det er ikke fordi, min løn er super høj 75 kr. Med sine penge skal hun forsørge sig selv og sin dreng. For de penge jeg tjener, kan jeg købe, hvad jeg vil, fordi jeg er sikker på, at jeg har mad, så jeg kan æde en hel dag, hvis jeg vil.
  Hvis vi nu lige tog os tid til at fjerne skyklapperne, der gør, at vi kun kan se Danmark, og åbner vores øjne for resten af verden, vil vi se, at vores problemer er luksusproblemer. Måske har vi ikke den nyeste bil, men vi har en bil. Måske bliver der ikke nogen ferie til udlandet i år, men vi har penge nok til at holde fri.
  Aldrig har jeg set så mange glade menensker som her i Mexico. Alle smiler, er udadvendte og interesserede i at spørge ind til ens liv og fortælle om deres. Men når de fortæller om deres liv, beklager de sig ikke over, at de ikke har penge nok til at købe en ny skoleuniform uden huller eller til at tage på stranden en dag. En pige i min klasse har en vanskabt hånd, men hun er en af de gladeste, og ikke én eneste gang har jeg hørt hende beklage sig. Her tænker man ikke på sig selv først, men på personen ved siden af sig. Selvom mine klassekammerater ikke har så mange penge som jeg, tilbyder de alligevel at købe mig mad i skolen, så jeg kan prøve den mexicanske mad. Danmarks største problem er, i mine øjne, at vi er blevet så vant til, at vi kan få, hvad vi peger på. Når vi så får, hvad vi pegede på, har vi glemt, at vi engang pegede på det, fordi nu er der kommet noget nyere og derfor endnu bedre, som vi hellere vil have.

I søndags var jeg til et optog, hvor mange piger og damer gik sammen igennem byen i traditionelle kjoler. Der var farver over det hele. Alle så glade ud, og ingen beklagede sig over, at deres krop er en smule for stor eller et eller andet problem, som vi garanteret nok skulle opfinde i Danmark. I mellem alle de farverige kjoler var det ikke til at se, hvem der manglede penge, og hvem der havde nok. Som vi gik igennem byen med orkester, der spillede blev der delt slik ud til alle de børn, der stod og så os passere.

 

Man siger, at danskerne er verdens lykkeligste folk, men jeg tror det nu ikke. Lykken drukner i de problemer, vi altid skaber for os selv. Danskerne har muligheden for at blive verdens lykkeligste folk, hvis bare vi indser, hvor godt vi har det.

På stranden med familien

Så blev der tid til at skrive igen. Jeg tror endelig, jeg forstår, at nogle mennesker siger, at 24 timer i døgnet ikke er nok, hvis man skal nå alt det, man gerne vil.

 

Mit spansk er blevet bedre. Jeg synes stadig, at det går for langsomt, men jeg er da på vej. Min lærer syntes, at hun skulle inddrage mig i undervisningen den første uge. Derfor bad hun mig redegøre for det danske skattesystem - på spansk. Så god er jeg altså ikke endnu.

Jeg har efterhånden været i skole et stykke tid, så spørgsmålene bliver færre og færre. Det vil sige, at jeg nu selv skal til at spørge ind, fordi jeg ikke konstant er centrum længere. Navnene har jeg svært ved at huske. Der er så mange nye navne og så mange nye ansigter.

  Mine timer i engelsk er de underligste. Det skyldes nok, at det er der, jeg har den bedste ide om, hvad der foregår.  Min lærer gik en dag, fordi han skul forberede sin frokost. Her er et billede af det lokale, hvor jeg har engelsk. Det er det bedst udstyrede lokale, jeg har undervisning i. 

.

 

Et andet billede fra skolen. Det skal lige siges, at skolen tager sig bedre ud i solskin. Der er mange bygninger som på billedet under. De har hver et bogstav i alfabetet. Det er gået op for mig, at de står i rækkefølge, så nu er jeg endelig begyndt, at kunne finde mit klasselokale på egen hånd. Den første  dag troede jeg, at det var en fejl, at der ikke var papir på toilettet, men det er åbenbart noget, man har med hjemmefra.

 

 

Tirsdag er der timer helt til kl. 16:00. Det er en virkelig lang dag, når der er varmt, og man ikke forstår, hvad der bliver sagt. Mine klassekammerater læser en del lektier. Jeg har på fornemmelsen, at der er eksamener snart. Min lærer i engelsk forklarede, at eksamen i englesk nok ville være for nem, så jeg ville få noget andet. Højst sandsynligt på spansk. 

 

Jeg har været ved El Ojo de Agua igen. Denne gang med mit kamera, så jeg kan dele med jer, hvor smukt der er i Mexico. Man kan ikke se de små fisk, som jeg før har nævnt, på billedet, men de er der. Jeg var der sammen med Jonas, fordi det var hans fødselsdag. Det er efterhånden et godt stykke tid siden. Så her er det vandets øje:

I går var min familie og jeg på en strand. Den ligger ca. 3 timer og 30 minutter væk, så det er et godt stykke vej. Stranden hedder Bahias de Huatulco. Vi var tidligt oppe, så vi kunne køre kl. 6. Da vi nåede stranden, var vi også nogle af de første, der var der. Først spiste vi vores medbragte morgenmad, så tog papá og jeg ud og svømme. Det overraskede mig, hvor god jeg er blevet til at flyde på vandet. 5 minutter efter gik det op for mig, at det er fordi, der er salt i saltvand og ikke i klorvand, hvor jeg normalt prøver at flyde.

Min papá spurgte, om jeg ville med ud og snorkle. Det har jeg aldrig prøvet før. Vi blev instrueret i, hvordan alt udstyret skal sidde. Det var underligt ikke at kunne trække vejret igennem næsen. Der var smukt under vandet. Mange forskellige slags fisk, jeg aldrig har set før, svømmede rundt så tæt på, at jeg næsten kunne røre dem. Instruktøren dykkede ned fandt en underlig fisk. I form mindede den om en fodbold, der mangler luft. Jeg havde den i mine hænder den i mine hænder under vandet. Da jeg gav slip, skyndte den sig langsomt (hvis det er muligt) at svømme væk. Vi sejlede en tur, og så de andre strande i området. Det er mange bjerge, men i mellem stenene er der områder med sandstrand.

 Bagefter bestilte vi frokost, hvilket også var fisk. Diana (min værtssøster) og jeg ville gerne prøve at køre på vandscooter. Bølgerne langt ude var højere end bølgerne på stranden. Vi speedede op, så vandscooteren nærmest hang i luften i stedet for i vandet, når der var en stor bølge. Det var virkelig sjovt.

Vi samlede muslingeskaller. De er virkelig store, så jeg havde favnen fuld. En mand, der arbejder på restauranten nær stranden, sagde, at man kan lave creme af en af de muslingeskaller, jeg havde med tilbage. Min mama ville derfor gerne have flere. Diana og jeg samlede, til vi ikke kunne bære flere. Da det var tid til at tage hjem var mine øjne helt røde af saltvand. Jeg har ikke været særlig grundig, da jeg hurtigt smurte solcreme på, inden vi tog ud at sejle, så mine fødder er helt røde. Men det var en fantastisk dag!

 

 

 

Det er næsten ikke til at tro, at jeg kun har været her 1 måned, og alligevel synes jeg, den er gået alt for hurtigt. Jeg er jo snart hjemme i Danmark igen. Jeg føler mig hjemme i mit hus. Når jeg har tid, ser jeg Novelas med min mamá om aftenen. Mine problemer med maven er overstået nu. Så er jeg gået igennem en periode med røde udslæt, fordi jeg ikke kan tåle parfume i mit tøj. I denne uge er det så en forkølelse, der har ramt mig. Uheldet har faktisk forfuldt mig. I parken hældte jeg cola ud over mig selv, så det lignede jeg havde tisset i bukserne. I næste øjeblik var det ikke til at gå ørenlyd for fugle. Parken og min hånd blev hvid af fugleklatter.

Alligevel elsker jeg at være her i Mexico. Solen skinner næsten altid, men når det regner, regner det så vandet ligger i store pytter. I dag i skolen var en rotte druknet i regnen. En af de hjemløse hunde kom for at undersøge den. For lige at markere overfor den døde rotte, hvem der bestemmer, gav den sig til at gø.

 

Jeg er glad for, jeg valgte at tage af sted. Savner jeg en dag Danmark, tænkter jeg på alt det, jeg oplever her, som jeg var gået glip af, hvis jeg var blevet i Danmark. Hvor mange af jer har været 20 cm fra at blive slået ud af en mango, der faldt fra et træ, på jeres første skoledag?