Sidste opdatering inden Cancun

En af dagene i sidste uge tog jeg på stranden med Line, Yamil og Alba. Det var hyggeligt, selvom det var den grimmeste og mest efterladte strand, jeg har været på i al min tid i Mexico. Bølgerne var så store, at vi ikke kunne svømme. Jeg lagde alle mine ting i sandet for at få smurt solcreme på, da der kom en kæmpe bølge, der gjorde alle mine ting plørevåde.. Min mobil virker derfor ikke rigtig mere. Jeg troede, det var umuligt at dræbe en nokia? Heldigvis havde jeg mit kamera om halsen, så det tog ikke skade.

Nu er der virkelig kort tid til at jeg skal til Cancun! Det bliver fedt. Når jeg kommer hjem, er begge mine værtsbrødre også kommet hjem på sommerferie. Jeg glæder mig virkelig til at se den ældste, da jeg sidst så ham til jul, og jeg regnede ikke med at se ham igen. Diana og jeg har haft lidt problemer, faktisk lige siden jul, men nu er vi begyndt at snakke igen, hvilket er ret fedt, når vi nu skal til at dele seng. 

Det begynder så småt for alvor at gå op for mig, hvor kort tid jeg har tilbage. Når jeg tager til Cancun på søndag, er der præcis en måned, og når jeg kommer hjem igen kun 3 uger med min værtsfamilie. På en måde er det ret frustrerende og forvirrende. Jeg føler mig spændt og trist på én gang. Jeg efterlader den mest fantastiske familie, som jeg virkelig er kommet til at elske og kommer hjem til en fantastisk familie, jeg også elsker. Jeg kommer aldrig til at leve sådan her igen. Hver morgen i denne uge, når jeg har taget mine blå knæstrømper på, tænker jeg på, at det er en af de sidste gange. Når folk råber og skriger efter mig på gaden tænker jeg, at jeg kun skal holde det ud kort tid. Når jeg spiser middagsmad med min værtsfamilie, tænker jeg på, at for kort tid siden kendte jeg dem ikke, hvor stille der var omkring bordet, fordi jeg ikke kunne tale deres sprog. Nu kan vi tale, grine og diskutere helt uden problemer. Der er så mange sjove, anderledes og fantastiske minder jeg kan se tilbage på, men nu kan jeg også se lyset for enden af tunnelen, fordi det er ikke kun sjove oplevelser at være på udveksling. Jeg tror ikke rigtig at den følelse af splittelse, som jeg føler over tanken om at tage hjem, kan forstås af folk, der ikke har været på udveksling. 

Nå, næste opdatering bliver nok med en masse strandbilleder! 

Pollo

 I weekenden tog jeg ud for at besøge en ven, der bor tæt på El ojo. Han viste mig, der hvor vandstrømmen starter. Vi gik rigtig langt langs vandet, der var så rent, at vi kunne se bunden. Det var mange rigtig smukke steder, som jeg synes, I skal se: 

I morgen er der ikke skole, da det er Lærernes dag, fredag er det Elevernes dag, så jeg mangler kun torsdag i denne uge. I morgen skal jeg koge en kylling - hvilket jeg er lidt i tvivl om hvor godt kommer til at gå, da det er første gang. I dag lavede jeg frikadeller. Det var fantastisk at få frikadeller igen! 

Stats politiet

I dag var der ikke klasser, så derfor besluttede Line og jeg os for at tage til el Ojo, da der er rigtig varmt. Jeg tog hjem til Line omkring kl 11 - 12. Der går 2 forskellige busser, da der er 2 forskellige badesteder. Det ene er dog ikke ligeså naturligt og smukt, som det vi gerne ville hen til. Der kom 3 busser forbi, men ingen af dem var til det rigtige Ojo.  Der var gået lidt under en time, da der kom en stor politibil og pakkerede ved siden af der, hvor vi stod og ventede. Bilerne har 3 sæder foran og et lad bagpå, hvor politimændene står i fuld uniform og ser farlige ud med kæmpe store våben. Jeg synes, det ser ret sejt ud, når de kører igennem gaderne - og det på trods af, at der aldrig sker noget i Ixtepec. En af dem begyndte at tale til os og spurgte, hvor vi skulle hen ad. Vi svarede, at vi skulle ud at svømme. En af politimændene, som jeg tror var lederen, sagde: " ´Vi kan sagtens køre jer derud, hvis det er." Så vi satte os ind i bilen og blev kørt ud til el Ojo af 5 fuldt uniformerede politimænd.
Da det er politiet, kan de bare kører forbi indgangen uden at betale, så de satte os af inde ved vandet uden at vi betalte entré. Politimanden, der kørte bilen spurgte, hvornår vi regnede med at tage hjem, og vi sagde omkring 3 -tiden.

Vi gik i vandet. Det var rigtig dejligt at komme i koldt vand. Efter en times tid blev vi sultne og gik derfor op af vandet for at købe mad. En mand kom hen til os og sagde: "Hey kom med vi har mad, kage og sodavand! Det er min mors fødselsdag i dag!" Så vi gik med hen og fik gratis mad og kage. De var meget flinke og nysgerrige. Det var en hel venneflok, der var taget afsted med deres mor, tante og koner.

Omkring kl. 14:30 så vi politibilen komme tilbage. Den parkerede tæt ved der, hvor vi sad og spiste. Der stod de så i 40 minutter og ventede på, at vi blev færdige, og så kørte de os tilbage igen.
- Det er altså, hvad det mexicanske stats politi bruger deres tid på, at lege taxi for blondiner.

Bagefter tog jeg hen til min bedstemor, hvor det meste af familien var samlet, da det i dag er Mors dag i Mexico. Det blev lidt svære at nå frem, da den ene pedal faldt af min cykel. Det viste sig, at det er ret umuligt at cykle med kun en pedal.
 Vi spiste mad sammen og fik is og kage. Det var rigtig hyggeligt. Jeg er lige kommet hjem.

Det her var min mors dags gave til min mamá:

Jeg har selv broderet blomsterne på tasken.

God Mors Dag på søndag!

Dansk hakkebøf i Mexico

Jeg blev heldigvis hurtigt rask efter sidste uges sygdom. Jeg tog derfor til Lagunas for at besøge min veninde, Katinka, fra Tyskland. Vi tog ud at bade lørdag ved en pool, der hører til den privatskole, der er i Lagunas, hvor min værtssøster går i skole. Resten af tiden hyggede vi os hjemme hos hende eller hos hendes tante. Mandag tog jeg bussen hjem. Jeg mødtes med en dreng, der regner med at tage på udveksling i Danmark i 2014-15, og derfor gerne vil lære lidt dansk inden. 

Sidste uge brugte jeg nogle dage sammen med min gode veninde Betxy. Jeg tog med hende til Ixtaltepec, hvor hun bor, til en Regada. Jeg har før fortalt, hvad det er (Biler der kører gennem ad gaderne, mens der bliver delt ting ud) Jeg var så heldig at få fat i alle de ting, jeg går og mangler; sæbe til at vaske tøj, skrubbeklud til at vaske op i hånden og 3 ens hårspænder... 

Her ses en lidt speciel måde at opbevare, hvis nu hænderne ikke lige er nok til at holde alt det, man rager til sig. Bagefter tog vi ud og spise aftensmad. 

En dag kom en af min fars kolleger forbi, der gerne vil øve sit engelsk. Han taler lidt specielt, da han er fra en anden stat i Mexico. Han er uddannet pilot, så måske kan han flyve mig frem og tilbage, når jeg vil besøge min familie i Mexico igen. Han begyndte at tale en masse flyveteknisk engelsk, som jeg ikke forstod noget af.. Så jeg følte mig ikke lige som den bedste lærer til at starte med.. 

Jeg fik endelig lavet to af mine to do ting, som jeg gerne ville gøre, inden jeg tager hjem. Jeg fik læst min første bog på spansk færdig, den hedder La Princesa que creía en los Cuentos de Hadas, på engelsk: The princess who believed in Fairy Tales. Den handler om en prinsesse, der gerne vil være, ligesom alle andre ønsker hun skal være. Hun tror, at hendes  lykke vil være at finde prinsen på den hvide hest. Ham finder hun så, men senere viser det sig, at deres liv ikke er så perfekt, som hun håbede alt ville være med en prins ved sin side. Så derfor begiver hun sig ud på en rejse, der egentlig i bund og grund er rejsen om at finde sig selv og lære at lytte til sit hjerte. Hun lærer at glæde ikke er noget, man kan finde udelukkende i andre personer, man bliver nød il at finde den i sig selv. Alt dette forklarer bogen på en rigtig god måde. Jeg ved ikke, om der er en dansk version, men ellers kan den jo læses på engelsk.

 Nu er jeg gået i gang med en ny bog, som min mamá har anbefalet mig. Det er en slags guide til et godt liv skrevet af en mand, der hedder Nick Vujicic, der blev født uden arme og ben. Han har lavet en del videoer på YouTube b.la denne kortfilm, som jeg vil anbefale I ser, hvis I lige har 20 minutter - det er det værd.

Den anden ting jeg har formået, er langt om længe at tage mig sammen til at lave dansk mad!  I går ankom en pakke fra min mor og far, der sendte rugbrød, lakrids og bearnaise pulver. Så var der ikke mange undskyldninger tilovers. Chelda er nemlig ikke på arbejde, da hun er syg. Så jeg gik i gang med at lave bøffer med bløde løg og bearnaise sovs Mit første forsøg på at lave mad i Mexico. Altså andet end det man lige kan lave i mikrobølgeovnen. I dag blev derfor også dagen, hvor jeg lærte at tænde et gaskomfur, hvilket ikke var så svært, som jeg troede. På billederne under kan i se mig i køkkenet og min mamá, der er ved at gå i gang med at spise. Maden blev spist helt op, og vi skal vidst have det samme på lørdag - så det blev en succes! 

Bueno, jeg vil prøve at opdatere igen snart..